Liqui Moly Team Engstler indsætter en tredje BMW 320si til tyske Philip Geipel i de næste to afdelinger af WTCC.

Philip Geipel, der er 22 år gammel, skal dermed køre ved siden af Franz Engstler og Kristian Poulsen på Brands Hatch og Oschersleben. Det skriver fiawtcc.com.

Geipel er regerende mester I det tyske ADAC Procar, det tyske svar på DTC. Geipel har tidligere kørt to gange i WTCC i den danskbyggede Toyota Corolla fra det tidligere Team Den Blå Avis.

Foto: fiawtcc.com