WTCC. Privatkøreren og tidligere Indenpendents-mester i WTCC Tom Coronel fik frataget sin syvendeplads ved kvalifikationen til WTCC-løbene på Ricardo Tormo-banen. Hollænderens SEAT Leon blev bogstaveligt talt vejet og fundet for let ved den tekniske kontrol. Dermed starter Coronel som nummer 10 – sidstepladsen blandt kørerne, der gik videre til anden kvalifikation.
Mere WTCC. Nye motorer skulle give Lada-kørerne et frisk pust ned ad langsiden på Valencia-banen, men manglende olietryk hos Jaap van Lagen var blot et af problemerne med de nye motorer. Det betød bl.a., at hollænderen i den russiske racer ikke kom med ud i kvalifikationen forud for søndagens løb.
Foto: fiawtcc.com