De to løb i Marrakech’ gader var for store dele spild af tid for både kørere, publikummer og tv-seere. Ikke desto mindre er en del af reaktionerne fra kørerne ganske afdæmpede efter løbene.

– Første løb var kortere end normalt. Jeg havde et lille hul i starten, men safetycaren gjorde det nemt. Jeg havde problemer med bilen. Jeg tror, at det afgørende øjeblik var da Huff mistede slipstrømmen, da det er nemmere at udfordre og kæmpe for positioner, når man ligger i slipstrømmen. Jeg er meget glad for weekenden samlet set. Curitiba var en god bane for os, og det var Marrakech også. Afhængigt af vores vægt, så bør Monza også være god for os, siger Gabriele Tarquini.

Jeg har blot manglet det sidste held (Michel Nykjær)

– Det var virkeligt hårdt, og vi forventede ikke dette, da vi kom hertil. Det er et fantastisk resultat, for teamet har arbejdet virkeligt hårdt siden Brasilien. Jeg er bare glad for, at jeg overhalede Menu i Race 1, da det gav mig pole i Race 2. Det er dog skuffende for fansene og seerne, at vi ikke fik mere løbstid. Men selv med kun to omgange var det hårdt arbejde. Jeg skulle arbejde virkeligt hårdt for at holde varmen i dækkene, siger Andy Priaulx efter sin sejr.

– Jeg fik en god start og hængte på Tarquini, da Fredy (Barth) gav mig et skub, så jeg røg sidelæns. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan jeg holdt bilen uden at ramme muren, men Tiago (Monteiro) var hjælpsom og lod mig få plads til at få styr på bilen og fortsætte. Jeg måtte forsvare mig kraftigt hen mod slutningen, men så kom safetycaren ud, siger Rob Huff.

– Jeg har rigtig god fart i min SEAT-racer og får meget respekt fra topkørerne. Men jeg har blot manglet det sidste held, siger Michel Nykjær efter en 11. og en syvendeplads.

Foto: fiawtcc.com