Kevin Magnussen sikrer sig søndag titlen som bedste rookie i ATS F3 Cup i det individuelle mesterskab, der køres mellem de nye kørere i klassen.

Med en tredjeplads i søndagens løb efter Willi Steindl og Felix Rosenqvist sikrede den danske teenager sig den eftertragtede titel og pengepræmien på 10.000 euro.

Tredjepladsen i søndagens løb betyder – da hverken Daniel Abt, Tom Dillmann eller Stef Dusseldorp scorede point, at Magnussen fastholder tredjepladsen i den samlede stilling. Franske Dillmann er mester foran Abt.

Slutstillingen i ATS F3 Cup 2010:

1. Tom Dillmann / FRA 120
2. Daniel Abt / GER 112
3. Kevin Magnussen / DEN 96
4. Stef Dusseldorp / NED 88
5. Felix Rosenqvist / SWE 83

11. Marco Sørensen / DEN 18

Slutstilling i SONAX Rookie-Pokal 2010:

1. Kevin Magnussen / DEN 128
2. Daniel Abt / GER 125
3. Felix Rosenqvist / SWE 106

8. Marco Sørensen / DEN 23

Foto: ATS F3 Cup