Kevin Magnussen kunne med en ottendeplads foran Carlos Huertas udbygge sit forspring til columbianeren i den samlede stilling.

Drilske forhold før starten på andet løb gjorde det svært for kørerne i den britiske F3-serie at vælge mellem slicks og wets.

Efter alle var kørt ud på et par prøveomgange på slicks, valgte godt halvdelen af feltet at køre i pit efter wets.

Efter at have vundet fra pole position lørdag, skulle Magnussen starte i den lidt tungere ende af feltet. Her kunne han med en sen overhaling af Huertas sikre sig to point og en yderligere buffer inden søndagens – og sæsonens – sidste løb. Samtidig satte Magnussen hurtigste omgang i løbet, hvilket gav yderligere et bonuspoint.

Indhopper Alexander Sims vandt fra anden startrække for Motopark-teamet, der er til stede for at forberede sig til Macaus GP i november.

Resultatet af 29. løb i Cooper Tires British Formula 3 International Series på Silverstone:

1  Alexander SIMS / GBR,  Motopark Dallara-Volkswagen  21m 39.508s / 101.41mph*
2  Lucas FORESTI / BRA,  Fortec Dallara-Mercedes  +7.897s
3  Pietro FANTIN / BRA,  Hitech Dallara-Volkswagen  +14.187s
4  Menasheh IDAFAR / GBR,  T-Sport Dallara-Volkswagen  +18.593s
5  Pipo DERANI / BRA,  Double R Dallara-Mercedes  +28.037s
6  Jack HARVEY / GBR,  Carlin Dallara-Volkswagen  +28.597s
7  Felipe NASR / BRA,  Carlin Dallara-Volkswagen  +28.609s
8  Kevin MAGNUSSEN / DEN,  Carlin Dallara-Volkswagen  +29.948s
9  Carlos HUERTAS / COL,  Carlin Dallara-Volkswagen  +38.211s
10  Yann CUNHA / BRA,  T-Sport Dallara-Volkswagen  +40.214s etc

Stillingen før sidste løb:

1 Nasr 318 points;
2 Magnussen 221;
3 Huertas 202;
4 Buller 189;
5 Jazeman Jaafar 185;
6 Rupert Svendsen-Cook 179 etc.