En regnramt andet løb i ATS F3 Cup så Kevin Magnussen tilbageerobre den tredjeplads, han besatte før weekenden på Assen gik i gang. Motopark Academy-køreren blev firer i et løb, der startede på optørrende bane.
Svenske Felix Rosenqvist fik mest ud af satsningen på, hvornår der skulle skiftes fra regnvejrsdæk til slicks. Den unge svensker var først i mål foran Marco Sørensens tidligere teamkammerat Markus Pommer. Rene Binder tager sidste podieplads.
Kevin Magnussen holdt Tom Dillman bag sig, mens Daniel Abt snurrede af banen i det våde føre. Tom Dillman og Kevin Magnussen nærmeste konkurrent i stillingen, Stef Dusseldorp, kom i nærkontakt under en duel, hvilket kostede hollænderen et brækket hjulophæng.
Samlet betyder de noget blandede resultater, at Tom Dillman fortsat fører i den samlede stilling, mens Kevin Magnussen nu er 12 point efter Daniel Abt på andenpladsen.
Toppen i andet løb på Assen:
1Felix Rosenqvist
2 Markus Pommer
3 Rene Binder
4 Kevin Magnussen
5 Tom Dillmann
6 Bernd Herndlhofer
Toppen i den samlede stilling efter Rizla Race Day på Assen:
1. Tom Dillmann 90
2. Daniel Abt 73
3. Kevin Magnussen 61
4. Stef Dusseldorp 60
5. Felix Rosenqvist 57
Foto: ATS F3 Cup