Kevin Magnussen starter som nummer syv til weekendens første løb i ATS F3 Cup, hvor en anden rookie, Daniel Abt, var hurtigste mand.
Abt satte tiden 1:30,352 på Assen-banen, mens Magnussen var 1,4 sekund efter. To af de øvrige titelkandidater starter også foran unge Magnussen. Tom Dillman starter som toer, mens Stef Dusseldorp er treer.
Marco Sørensen er som frygtet ikke til start i weekendens løb.
Første løb køres 14:45 lørdag, mens anden kvalifikation og løb køres søndag.
Foto: ATS F3 Cup