Felipe Nasr er måske rendt med guldet, men bag den unge brasilianer kæmpes en hård kamp om sølvet i Cooper Tires British Formula Three Championship.
Kevin Magnussen er på andenpladsen efter seneste opvisning på Rockingham og kæmper med kollegerne Huertas, Jaafar og Svendsen-Cook.
Og slaget skal stå på Donington – en bane, som ikke indgik i kalenderen sidste år. Danskeren i Carlin-teamet ser frem til at køre på den tidligere GP-bane.
– Jeg går ind til denne weekend med selvtillid. Jeg ligger toer i mesterskabetog jeg vil virkeligt køre for det, med alt hvad jeg har. Jeg har testet her før, jeg synes virkeligt godt om banen, jeg synes den passer mig godt, så jeg ser frem til at køre denne weekend.
Cooper Tires British Formula Three Championship afviger lidt fra skemaet denne gang og kører træning torsdag og kvalifikation og race 1 lørdag, mens race 2 og 3 køres søndag.



