Kevin Magnussen har gentaget den succesfulde debut i ATS F3 Cup, hvor den 17-årige dansker vandt i debutweekenden. I dag har stortalentet kopieret den bedrift med en sejr i F3 Euro Series på Ricardo Tormo-banen i Valencia.

Den unge dansker kalder selv bedriften for karrierens højdepunkt:

– Jeg kan slet ikke forstå det. Da teamet sagde last lap, kunne jeg slet ikke fatte det. Jeg tænkte virkelig, at det måtte være en drøm. Jeg havde lyst til at knibe mig selv i armen. Det var så uvirkeligt, at jeg var på vej mod sejr, siger Magnussen.

– Løbet var gået lige efter planen. Jeg ville i front fra start og forsøge at opbygge et hul hurtigt og det gik lige som jeg havde planlagt. Jeg er bare så glad. Det er et kæmpe boost for min selvtillid og betyder så meget for mig, at køre den  er hjem. Det er helt klart karrierens højdepunkt indtil nu, slutter Kevin Magnussen i en pressemeddelelse.

Foto: F3 Euro Series