Vinderen af søndagens løb i ATS F3 Cup fik ikke lov at beholde pokalen og mesterskabsføringen længe. Franske Tom Dillman er blevet straffet for tyvstart, hvilket takseres til 30 sekunder ekstra. Dermed promoveres Kevin Magnussen til en andenplads og føring i ATS F3 Cup, mens Marco Sørensen også stiger i graderne.

Allerede søndag eftermiddag havde Dillman været under nøjere undersøgelse, da franskmanden havde bevæget bilen to gange inden startproceduren gik i gang. Det er i følge reglementet ikke en tyvstart, når blot bilen holder helt stille, når lampesekvensen går i gang, og Dillman klarede i første omgang frisag.

Så heldig var han alligevel ikke, da løbsledelsen senere idømte ham 30 sekunders straf.

Den nye stilling i ATS F3 Cup ser sådan ud:

1. Kevin Magnussen / DEN 18
2. Daniel Abt / GER 16
3. Stef Dusseldorp / NED 15
4. Tom Dillmann / FRA 10
5. Markus Pommer / GER 7
6. Jimmy Eriksson / SWE 6
7. Marco Sørensen / DEN 4
8. Gary Hauser / LUX 3
9. Willi Steindl / AUT 2
10. Luis Derani / BRA 1

Foto: ATS F3 Cup