Kevin Magnussen fik lørdag ikke indfriet potentialet i superpole-konkurrencen i Fælledparken, hvor han overtaget Jan Magnussen Camaro-racer fra Fukamuni Racing.

Et sammenstød på sin hurtige omgang lørdag betød, at Magnussen den yngre ikke nåede at sætte en tid.

Det gjorde han dog i søndagens afvikling af Auto-G Danish Thundersport Championship ved CHGP. Både i træningen og i selve superpole-dysten var Formula Renault 3.5-køreren hurtigst.

Magnussen var knap tre tiendedele bedre end Casper Elgaard, der igen havde et sekund ned til lørdagens hurtigste mand Mikkel Mac, som ikke kunne gentage tiden fra dagen før. Fukamuni-køreren fra Falster manglede dog andet gear, hvilket selvsagt er nødvendigt for at være med på den snævre bane i Fælledparken.

John Nielsen fik også lidt oprejsning fra lørdag med fjerdebedste tid, mens Dennis Linds tur til hovedstaden blev forgæves. Hverken lørdag eller søndag kom Memphis Racing-køreren på banen i superpole-dysten.

Resultatet fra Auto-G Danish Thundersport Championship:

Pos

Navn

Bil

Tid

1

Kevin Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4

50,984

2

Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5

51,319

3

Mikkel Mac Chevrolet Camaro ZZ4

52,335

4

John Nielsen Chevrolet Camaro Gen-5

52,584

5

Kristian Poulsen Chevrolet Camaro Gen-5

52,810

6

Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5

54,519

7

Anders Fjordbach Chevrolet Camaro Gen-5

0,000

8

Peter Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5

0,000