Frank Kechele satte tempoet samlet i de to kvalifikationer torsdag aften, der skal sætte startlisten til 24-timersløbet på Spa-Francorchamps.

Tyskeren i Vita4One Racings BMW Z4 satte tiden 2:19.473 i første session – en tid, der ikke blev forbedret.

Tom Kristensen, Marcel Fässler og André Lotterer satte 13. bedste tid samlet, godt et sekund efter Kecheles bedste, men som bedste Audi-mandskab. Det blev en BMW-affære, idet også næstbedste tid blev sat af en BMW Z4, nemlig med Markus Paltrala og David Heiemeier Hanssons kolleger fra Le Mans Bas Leinders og Maxime Martin.

Martin Jensen og Dennis Andersen, der denne weekend deler Insight Racings Ferrari 458 med Iain Dockerill, sluttede som P43 af 65 biler.

Fredag eftermiddag køres superpole, hvor de 20 bedste fra torsdagens kvalifikationer skal dyste om pole position.

Toppen i de to kvalifikationer til Total 24 Hours of Spa:

1 Mathias Lauda / Gregory Franchi / Frank Kechele BMW Z4 2:19.473
2 Markus Palttala / Bas Leinders / Maxime Martin BMW Z4 0.079
3 Alvaro Parente / Robert Barff / Chris Goodwin / Roger Wills McLaren MP4-12C 0.256
4 Christopher Haase / Christopher Mies / Stephane Ortelli Audi R8 LMS Ultra 0.553
5 Stephane Lemeret / Jeffrey van Hooydonck / Jeroen den Boer BMW Z4 0.558
6 Nico Verdonck / Edouard Mondron / Jack Clarke / Eric van de Poele McLaren MP4-12C 0.612
7 Marc A. Hayek / Peter Kox / Jos Menten / Albert von Thurn und Taxis Lamborghini Gallardo LP600+ 0.767
8 Tom Coronel / Stefano Colombo / Eduardo Liberati / Michela Cerruti BMW Z4 0.892
9 Hans Guido Riegel / Mike Stursberg / Christian Menzel / Uwe Alzen Porsche 997 GT3 R 0.918
10 Tim Verbergt / Damien Dupont / Ronnie Latinne / Bertrand Baguette Aston Martin V12 Vantage 0.930

 

13 Marcel Fassler / Tom Kristensen / Andre Lotterer Audi R8 LMS Ultra 1.009

 

43 Dennis Andersen / Martin Jensen / Iain Dockerill Ferrari 458 Italia 3.250