Søndagens første heat i 3. afdeling af DTC på Ring Djursland bød på en sejr til Kasper H. Jensen og Team Flexlease.nu, da han førte fra start til mål.
Kasper H. Jensen fik det bedste ud af en dramatisk start, hvor alle andre end de forreste to biler måtte finde en vej forbi en meget dårligt startende Sebastian Aarvik. Nordmanden tabte simpelthen et bagdæk i starten, og kom aldrig ud af flækken. Han blev herefter ramt af en anden bil, og en safetycar måtte straks på banen.
Det forlængede løbet med nogle omgange, og på 5. omgang blev det givet frit. Hårdt presset af Jan Magnussen på andenpladsen måtte Kasper H. Jensen forsvare sig efter bedste evne, og havde held til at afvise Magnussens gentagne forsøg.
Bag dem fandt Casper Elgaard vej op til tredje position, mens den anden kører fra Team Flexlease.nu, Frederik Schandorff, også avancerede flot og vekslede sin startposition som nummer syv til en fjerdeplads. Også Marius Nakken fik vekslet sin knapt så heldige kvalifikation fra lørdag til noget bedre, da han kørte sig op fra niendepladsen til nummer fem. Siden blev Marius Nakken idømt 20 sekunders tillæg for at have overhalet i gul flagzone. Det sender ham ned som nummer 15, mens Mikkel C. Johansen arvede femtepladsen. Han følges af Nicki Petersen, Martin V. Jensen og Michelle Gatting.
Få hele resultatet her:
1 Kasper H. Jensen Chevrolet Camaro
2 Jan Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4
3 Casper Elgaard Ford Mustang
4 Frederik Schandorff Chevrolet Camaro
5 Mikkel C. Johansen Ford Mustang
6 Nicki Petersen Chevrolet Camaro
7 Martin V. Jensen Chevrolet Camaro
8 Michelle Gatting Dodge Challenger
9 Nicolai Sylvest Ford Mustang
10 Michael Markussen Chevrolet Camaro
11 Nicolai Eberhard Chevrolet Camaro
12 Nicolai Aaberg Hansen Chevrolet Camaro
13 Martin Andersen Chevrolet Camaro
14 Christer Andre Gislerud Cheverolet Camaro
15 Marius Johann Nakken Chevrolet Camaro
16 Henrik Ziegler Ford Mustang
17 Henrik Kristensen Ford Mustang
18 Bjarne Nordal Chevrolet Camaro
19 Lars Mogensen Dodge Challenger
20 Kasper Aaskov Chevrolet Camaro
21 Heidi Frydenhaug Ford Mustang
22 Sebastian Elling Aarvik Chevrolet Camaro