Dagens første løb i Superleague Formula på Donington så FC Basel som vindere foran Rangers FC og Corinthians. Danske Kasper Andersen og FC Midtjylland kørte sig frem fra en startplads som nummer 15 til en tiendeplads.
Trods startplaceringen i næstsidste startrække, kunne Kasper Andersen revanchere sig ovenpå en frustrerende kvalifikation lørdag.
– Det var okay. Jeg var endda tæt på at snyde Atletico Madrid på 9. pladsen. Omvendt blev jeg også overhalet af Sevilla. Heldigvis tog jeg hurtigt min 10. plads tilbage igen, siger Kasper Andersen i en pressemeddelelse.
Mod slutningen var han over flere omgange involveret i et seværdigt hundeslagsmål med de spanske klubber, hvor de tre biler duellerede intenst.
Formiddagens tiendeplads betyder, at FCM Racing er i femte startrække til eftermiddagens løb.
Foto: Superleague Formula