Tredjepladsen på spanske Jarama var sæsonens bedste resultat for FC Midtjylland og Kasper Andersen. Men som nælsten enhver anden racerkører var det med blandede følelser, at Kasper Andersen lod sig hylde på podiet i Spanien.

– Det er utrolig rart at endelig få et trofæ med hjem, men jeg er ikke helt tilfreds, fordi vi ryger fra en første- til en tredjeplads. Men det er vigtigt at få vist flaget og komme på podiet. Det har hele teamet fortjent at være flere gange end denne ene, siger Kasper Andersen til FCM Racings hjemmeside.

Kasper Andersen startede fra pole position efter at være udgået af søndagens første løb. Men i omstarten efter safetycar-periode blev midtjyden overhalet af den senere vinder, Ho-Pin Tung. Også Tottenhams Craig Dolby kom forbi midtjyden i forbindelse med britens pitstop.

FCM TV bringer et interview med Kasper Andersen – se det her!

Foto: Superleague Formula