Kevin Magnussen skal denne weekend besøge Assen-banen i Holland for anden gang i sæsonen, når ATS F3 Cup kører i forbindelse med Rizla Race Day.
Senest den unge Motopark Academy-kører var på banen, der nok er mest kendt i roadracing-kredse, blev det til en femteplads og en syvendeplads. Det vil den 17-årige racerkører formentlig lave en tak bedre, hvis tredjepladsen i den samlede stilling skal bevares.
Efter de sidste to afdelinger er podiepladserne gået Magnussens næse forbi, og bagfra kommer Stef Dusseldorp (á point med Magnussen på 48 point) og svenske Felix Rosenqvist, der har scoret 34 point i de sidste to afdelinger – ud af sine i alt 43 point.
ATS F3 Cup kører løb både lørdag og søndag – læs om det her på Racemag.
Foto: ATS F3 Cup