Der skulle gå hele 18 måneder, før Italiens stolthed igen kunne lade sig hylde som vinder af et Formel 1 Grandprix.
Således satte Sebastian Vettel i dag ved sæsondebuten ved Australiens Formel 1 Grandprix tyk streg under, at Ferrari er tilbage i magtkampen mod de ellers uovervindelige Mercedes.
VET: “The support for us around the circuit was incredible, especially in the last sector. There were Ferrari flags everywhere” #AusGP ?? pic.twitter.com/MuQHzxRwx9
— Formula 1 (@F1) 26. marts 2017
Fra en startposition som nummer 2 fulgte den 4-dobbelte tyske verdensmester afventende Lewis Hamilton fra start, og da briten som den første valgte at pitte efter 17 omgange, satte Vettel tryk på Ferrari-raceren i en sådan grad, at han kunne fastholde førstepladsen efter sit pitstop en håndfuld omgange senere.
PROVISIONAL CLASSIFICATION (LAP 57/57): First blood to @ScuderiaFerrari #AusGP ?? #F1 pic.twitter.com/i6ZYu7kmcv
— Formula 1 (@F1) 26. marts 2017
Derfra kiggede Vettel sig ikke tilbage, og han udbyggede stille og roligt forspringet ned til en tydeligt frustreret Hamilton, der sluttede på andenpladsen foran sin nye teamkammerat Valterri Bottas, som fik en fornuftig debut for Mercedes dog uden at gøre større væsen af sig.
Omvendt blev en på alle måder trist weekend for Kevin Magnussen – en weekend, som danskeren ikke skal gentage, hvis han og Haas skal forbedre sidste års 8. plads i konstruktørverdensmesterskabet.
Fra en 17. plads på gridden fik danskeren ellers en fin start, hvor han med det samme overhalede både Marcus Erissson og Lance Stroll. I sving 2 skred Kevin Magnussen dog ud med bagenden og lige ind i Ericsson, hvilket sendte begge kørere ud i gruset. Dermed var racet reelt overstået for den skandinaviske duo.
Kevin Magnussen kom dog tilbage på banen, og han fik mod slutningen sat en fin tid på ultrasoft-dækket. Dog måtte han – symptomatisk for sin weekend – med en håndfuld omgange tilbage af løbet parkere sin Haas-racer med et ødelagt hjulomhæng.
Det samme gjorde Romain Grosjean, som med en 6. plads på gridden ellers lå flot til for point. Efter ca. halvdelen af løbet kørte franskmaden dog i pit for at skifte dæk. Her stod det klart, at der også var noget galt med motoren, og Grosjean måtte hoppe ud af raceren, mens teamet pustede skum på den rygende Ferrari-motor.
Det australske grandprix var generelt hårdt mod store dele af feltet. Sammen med Kevin og Grosjena, udgik også Alonso, Stroll, Ricciardo, Palmer og Ericsson.
Udover at Haas dermed skuffede fælt fra sæsonstarten må Mclaren, Renault og Red Bull også se fremad med forhåbning om store fremskridt mod Kinas Grandprix, der køres den 9. april.
Red Bull så i dag ud til at være langt efter Ferrari og Mercedes, og med æsten halvdelen af feltet ude var det en stor skuffelse at Renault ikke kunne køre point hjem. Palmer havde en lige så katastrofal weekend som Kevin Magnussen, mens Hulkenberg helt enkelt ikke havde fart nok på sin Renault-racer. Noget der må være meget skuffende, når nu Toro Rosso, som også kører med Renault-motor kunne slutte på 8. og 9. pladsen.