Sidste dag på portugisiske Portimão er væsentligt bedre for Johan Jokinen end førstedagen. Sygdommen har aftaget, og danskeren kan igen vise sin speed. Dagen bliver ganske givtig for Jokinen, der dog ikke får sat en omgang sammen, der holder ham i toppen af feltet som ved de øvrige testsessioner. Læs Jokinens klumme her – eksklusivt for Racemag.
I dag var en noget bedre dag i går. Vi kunne arbejde meget mere på bilen da jeg havde det noget bedre i dag og selv kunne følge bedre med i hvad der skete. Helt rask vil jeg dog ikke kalde mig selv, men en klar forbedring fra dagen før gjorde at jeg dog ikke behøvede hjælp til at komme ud af bilen efter kørsel.

Først på dagen var jeg virkelig tændt på at komme ud og sparke røv så jeg var en af de første til at begive mig ud på nye dæk. Vi regnede banen for at være ret god lige der, men det viste sig den hverken blev dårligere eller ringere som dagen skred frem. Vi måtte dog erkende at det var et dårligt træk at gå ud så tidligt for det var åbenbart lige der hvor folk fik lyst til at køre af banen. To røde flag på hvad der bare skulle have været et 5 omganges stint på nye dæk holdt mig fra både at komme ind i en god rytme, og udnytte det bedste af dækkene der gik tabt undervejs. Jeg formåede at sætte de 3 hurtigste sektorer for hele morgenen, men de røde flag holdt mig fra at fuldføre mine flyvende omgange og strikke det sammen til én hurtig tid.

Men derfra kan jeg trøste mig med at ingen kunne komme i nærheden af mig på brugte dæk. På grund af en defekt fundet på mit friske sæt dæk der var beregnet til at skulle bruges hele morgenen fra 9.00 til 12.00, var jeg bundet til kun at bruge et sæt dæk til hele dagen hvor alle andre havde to sæt indtil eftermiddagens boost-session hvor det sidste sæt dæk ville blive frigivet.
Under eftermiddagens session var jeg hurtigst hvor alle var på brugte dæk, dog havde mine dæk kørt hele dagen. Vi havde været nødt til at lave korte stints i løbet af dagen for at få dem til at holde til det sidste, men kilometerne i dækken hobede sig op. Undervejs fandt vi ud af at setup’et ikke kun var rigtig godt, men også sparede meget på dækkene der bare fungerede hele vejen igennem.
Derfor var det også noget skuffende ikke at sætte tiden i den afgørende session slut på dagen. Jeg insisterede på at gå ud så sent som muligt (var næsten helt alene på banen) for at undgå flere røde flag, men det viste sig at være en dum fejl da solen og ikke mindst temperaturer var gået ned. På de nye dæk kunne jeg næsten ikke finde mere end tidligere på mine meget brugte dæk. Det hjalp heller ikke at jeg brugte min boost helt forkert da jeg var for kritisk med hvornår jeg skulle bruge den da ingen af omgangene syntes værd at ofre noget boost på, og da jeg gik efter tiden var det for sent.
Så til sidst var det min egen fejl ved at tage en alt for konservativ beslutning om hvornår jeg skulle gå på nye dæk og for kritisk med hvad der faktisk var muligt på banen under de gældende forhold. En kører som van der Zande der har kæmpet det meste af dagen og Jolyon Palmer som har ligget i midten af feltet var ude på nye dæk lige da den sidste session startede og det bar så sandelig frugt. Derefter faldt tiderne kun og en kører som Vasiliauskas der har vist fart under hele testen var også relativt sent ude på nye dæk og måtte også bukke under for de dårlige forhold.
Bottom line: på trods af mit dårlige helbred har det været en god test, især andendagen hvor jeg har ligget etter det meste af tiden og vist flaget, men ikke mindst fået arbejdet en masse med bilen der passer rigtig godt til mig. Næste år bliver bilen efter sigende rigtigt hurtig og tiderne forventes 2-3 sekunder lavere end de er i øjeblikket. En bil jeg ikke ville skamme mig over at køre.
Hilsen
JJ
Fotos: James Bearne, Sutton Images, F3 Euro Series



