Team Nygaard Rally fra Demstrup kan nu melde sig klar til anden sæson i klubrally mesterskabet for klasse 1 rallybiler.

Teamet har i vinterperioden været på jagt efter nye sponsorer og genforhandlet med sidste års sponsorer. ”Vi er glade for i teamet, at de sponsorer som var med sidste år, igen har valgt, at støtte os, udover disse er det også lykkes os, at få nye sponsorer med i teamet. Det betyder at vi kan melde os klar og forberede os på den nye sæson. Det har allerede betydet, at vi har investeret i nogen dele til undervognen” udtaler Johnny Nygaard(Herning).

Teamet forsætter med samme bil, som sidste år, den lyseblå Opel Kadett GSi, men teamet har fået en anden codriver.

Thomas Madsen, Ikast, som var codriver sidste år, har valgt at stoppe, idet han planlægger, at køre rally igen.

Derfor har jeg lavet en aftale med min bror Michael Nygaard, Århus, som anden kører i teamet i denne sæson. Michael har været med ude til et løb, hvor han gjorde et rigtig godt stykke arbejde, som co. driver. Derfor er jeg helt trygt ved, at han skal dirigere mig rundt på rallyprøverne i denne sæson.

Teamets målsætning for denne sæson er, at kunne placere sig i top 3 i denne generelle Jysk/Fynske mesterskab.

Team Nygaard Rallys første løb bliver d.25/3 i Randers, flere oplysninger kan findes på www.dasu.dk