Johan Jokinen har sendt Racemag en klumme direkte fra Magny-Cours, hvor han denne weekend kører anden afdeling i European F3 Open. Læs her, hvad den unge formelkører tumler med i det franske.
Som 6’er på gridden startede jeg i den våde side af banen, men da jeg ligeledes var 6’er efter første sving var den værste skræk overstået.
I det hele taget var min første omgang ganske solid og jeg kunne begynde at overhale fra start af.
Forholdene var af den slags, jeg holder meget af, hvor man konstant skal tilpasse sig banens ændringer. Det viste sig også at jeg var klart den hurtigste og efter et par overhalinger kombineret med andre småfejl var jeg hurtigt 2’er.
Med 4 omgange til målflaget kunne jeg begynde at kæmpe om førstepladsen efter at have hente en håndfuld sekunder. Efter en skidt udgang fra den langsomme chikane fra løbet fører og en kanon en af slagsen fra min side kunne jeg allerede trække ud for at overhale halvvejs oppe ad start-og-mål langsiden.
Desværre da vi skulle til at gå ind i sving 1, side om side, valgte Correa, som førte, at lukke døren fuldstændigt så valget var oppe til mig om vi skulle køre sammen eller ej. Jeg valgte først græsset, så gruset og til sidst en snurretur, for at undvige, men jeg kunne fortsætte, dog på en fjerdeplads.
Set i bakspejlet ville det have været bedst at blive som nr 2 i situationen, det er let at sige, men sandheden er at jeg nok stadig ville have gået efter overhalingen hvis jeg var i samme situation igen. Correa var i en stime af dårlige fejl og sårbar og jeg var samtidig hurtigste mand på banen. Går jeg på de præmisser ikke efter førstepladsen når der er en fornuftig chance, er det ikke længere en kamp om at være den bedste – og det er jo fortsat mit mål.
Med 4. pladsen starter jeg 3’er i søndagens løb pga.’ reversed grid’-proceduren og lørdagens løb har intet ændret i forhold til min tilgang til løbet, andet end at jeg nu blot starter længere fremme. Nu vil jeg gerne høre ‘Der Er Et Yndigt Land’ igen, som i Valenci
