Jan Magnussen og Johnny O’Connell starter som toer i en Corvette-domineret kvalifikation til ALMS-løbet på Road America søndag.

Corvette #3 var lige under to tiendedele sekund efter teamkammeraterne i #4 med Olivier Beretta og Oliver Gavin. Dermed sætter Corvette Racing en stopper for Ferrari-dominansen i ALMS.

De evige frontkæmpere Jaime Melo og Gimmi Bruni starter som syver i GT-klassen. Bedste Ferrari Mika Salo og Pierre Kaffer på tredjepladsen. Jörg Müller og Joey Hand starter som firer i den bedste BMW M3, mens bedste Porsche følger lige efter i en godt blandet startopstilling. Det er Jörg Bergmeister og Patrick Long som femmer i klassen.

Bedste var adelsmanden Paul Drayson og Johnny Cocker i Lola-prototypen foran Dyson/Smith. Timo Bernhard, der gør comeback i ALMS, var tredjebedst i Porsche RS Spyder.

Toppen i ALMS-kvalifikation på Road America/Elkhart Lake

1 Drayson/Cocker 1:49.554, Lola B09 60
2 Dyson/Smith 1:50.875, Lola B09 86 Mazda
3 Bernhard/Graf 1:51.312, Porsche RS Spyder

11 Beretta/Gavin, 2:06.509, Chevrolet Corvette ZR1
12 Magnussen/O’Connell, 2:06.674, Chevrolet Corvette ZR1
13 Salo/Kaffer 2:06.997, Ferrari 430 GT

Foto: ALMS