Jan Magnussen satte en markant hurtigste tid i kvalifikation – og snuppede super pole på FDM Jyllandsringen, hvor Åbningsløbet afvikles søndag.
Magnussen var eneste mand i 1:09-tiderne i den indledende kvalifikation, hvor han med tiden 1:09,040 var 1,1 sekund bedre end nevøen Dennis Lind.
I selve super pole-dysten, hvor den endelige startrækkefølge skulle bestemmes, var det dog meget tættere. Casper Elgaard havde sat den bedste tid som første mand på banen af de to, og da Magnussen kom på banen, var der ikke meget der skilte de to tidligere DTC-mestre. I mål skilte blot 0,176 sekunder, som primært blev hentet i anden sektor.
– Det gik helt perfekt, og det var rigtig tæt. Vi kørte samme tid på tiendedele i to sektorer, og jeg kunne så trække lidt fra i den ene. Bilen er super, og det er godt at være her igen, siger Jan Magnussen til Racemag.
Tredjebedst blev Kristian Poulsen med seks tiendedele sekund til teamkammerat Elgaard. Dennis Lind satte fjerdebedste tid foran John Nielsen. Mikkel Mac satte sjettebedste tid.
– Det var en fejl 40, jeg lavede en fejl ind i første sving, som kostede mig 5-6 tiendedele, siger John Nielsen til Racemag.
Mac nåede mod forventning på banen, selvom Fukamuni Racing kæmpede mod uret. Krumtappen røg i falstringens Camaro-motor under træningen, og Elgaard Motorsports tredje bil blev donorbil, da teamet kæmpede mod varmen og viserne. Det lykkedes dog teamet at få sat den nye motor i, så Mac nåede på banen i den indledende kvalifikation.
Kim Rødkjær var første mand på banen i super polen, men Fukamuni Racings kører i den matsorte Camaro måtte trække ind på inderkredsen med defekt uden at have sat en tid.
– Vi ved ikke, hvad der gik galt, men den døde bare. Men de er rigtig sjove at køre, der skal virkelig arbejdes med dem, kræfterne skal fødes stille og roligt, siger Kim Rødkjær til Racemag.
Outzen måtte også parkere sin Camaro uden at have sat en hurtig omgang.
– Vi lavede simpelthen en fejl i forberedelserne, så jeg løb tør, da jeg skulle ud på min omgang, siger Michael Outzen til Racemag.
Resultatet af super pole til Auto-G DTC Åbningsløbet.
|
1 |
Jan Magnussen |
1:09,525 |
|
2 |
Casper Elgaard |
1:09,701 |
|
3 |
Kristian Poulsen |
1:10,342 |
|
4 |
Dennis Lind |
1:10,881 |
|
5 |
John Nielsen |
1:10,932 |
|
6 |
Mikkel Mac Jensen |
1:11,259 |
|
7 |
Kim Rødkjær Sørensen |
Ingen tid |
|
8 |
Michael Outzen |
Ingen tid |
Resultatet af kvalifikationen til Åbningsløbet til Auto-G DTC:
|
1 |
Jan Magnussen |
1:09,040 |
|
2 |
Dennis Lind |
1:10,144 |
|
3 |
John Nielsen |
1:10,318 |
|
4 |
Kristian Poulsen |
1:10,624 |
|
5 |
Casper Elgaard |
1:10,749 |
|
6 |
Michael Outzen |
1:11,868 |
|
7 |
Kim Rødkjær Sørensen |
1:12,891 |
|
8 |
Ronny Vestengen (N) |
1:13,029 |
|
9 |
Marius Nakken (N) |
1:13,146 |
|
10 |
Bjarne Nordal (N) |
1:14,649 |
[nggallery id=104]


