Jan Magnussen skifter for en kort bemærkning sin gule Corvette-racer ud. Det sker på Paul Ricard, når Blancpain GT Series Endurance Cup bliver afviklet sidst i juni.
Der er dog kun tale om en engangsforestilling, når han sætter sig bag rattet hos WRT Audi-teamet.
Læs også: Se Kevin Magnussen køre Ruslands Grandprix
Her kommer Magnussen til at dele sin Audi R8 LMS med Filipe Albuquerque og Rodrigo Baptisa. Jan Magnussen erstatter den normale Audi-kører, Sergio Jimenez, som har fået fri til at køre Brazilian Stock Car Championship.
Tidligere på årets lånte WRT-teamet Mike Rockenfeller og Marcel Fassler ud til Corvette Racing i forbindelse med IMSA-løbene på Daytona og Sebring – en gestus, som Corvette nu betaler tilbage i skikkelse af den danske stjernekører.