Det blev som forventet Jan Magnussen øverst på podiet i første løb i Auto-G Danish Thundersport Championship.

Fukamuni Racings kører kunne køre fra pole position og tage en sikker sejr i første løb på FDM Jyllandsringen, hvor Big Mag vandt foran Casper Elgaard. Den nye teamchef kunne køre i mål uden trussel fra sin teamkammerat Kristian Poulsen.

Bag trioen, der ikke på noget tidspunkt var tæt på hinanden, var der til gengæld kamp om placeringerne. Allerede på første omgang kunne John Nielsen og bytte plads. Overhalingen lykkedes for enden af publikumslangsiden, hvor veteranen kunne bremse sig forbi den unge falstring.

Herefter kunne Team Polar Racing-køreren hente ind på Dennis Lind på fjerdepladsen. Nielsen kom op til Lind og bremsede sig inden om for enden af langsiden, men Lind kunne svare igen og tage pladsen tilbage.

Resten af løbet var det tæt kamp om fjerdepladsen, hvor også Mikkel Mac havde blandet sig. Det sluttede dog med Lind som P4, Nielsen som P5 og Mac som P6.

John Nielsen blev dog efter løbet straffet for at have overskredet den hvide spærrelinje, der er ved pitudkørslen. Det kostede tre sekunder, så Nielsen sluttede sekser.

Otter og dermed polesitter blev Ronny Vesterengen fra Norge, der undervejs var blevet snurret rundt at Kim Rødkjær.

Michael Outzen kom ikke til start i løbet, da teamet kæmpede med at skifte servopumpe.

Resultatet af race 1 i Auto-G DTC Åbningsløbet:

1

Jan Magnussen

12 omgange

2

Casper Elgaard

+3,229

3

Kristian Poulsen

+6,934

4

Dennis Lind

+9,103

5

Mikkel Mac Jensen

+10,546

6

John Nielsen

+12,904

7

Kim Rødkjær Sørensen

+32,751

8

Ronny Vestengen

+46,896

9

Bjarne Nordal

53,309

10

Marius Nakken

+ en omgang

Michael Outzen

DNS