Med godt halvanden times forsinkelse kom Auto-G DTC-racerne igen på banen ved Classic Race Aarhus.

Massive forsinkelser grundet flere afkørsler samt radioproblemer på banen betød, at flere af de øvrige klasser blev kortet ned. Lidt over 17 kom DTC-løbet så i gang, og fra pole position kunne Jan Magnussen for anden dag i træk lade sig hylde som vinder på banen omkring Mindeparken i Aarhus.

Det var en noget tættere affære end lørdagens løb. Søndag satte John Nielsen endda hurtigste tid, men veteranen måtte nøjes med tredjepladsen efter Casper Elgaard. Dennis Lind slap for tekniske problemer i dette løb og kunne køre en fjerdeplads i mål foran Anders Fjordbach, der også var uden tekniske bekymringer, som det var tilfældet i lørdagens løb.

Marius Nakken blev med sjettepladsen bedste NTCC-kører foran VIP-køreren Kristian Poulsen. Kim Rødkjær, Jesper Sørensen og Molly Pettit rundede top ti af.

Reaktioner og mesterskabsstillingen følger.

Resultatet af Auto-G DTC race 2 ved Classic Race Aarhus:

Pos

Navn

Bil

1

Jan Magnussen Chevrolet Camaro ZZ4

12 omgange

2

Casper Elgaard Chevrolet Camaro Gen-5

12

3

John Nielsen Ford Mustang

12

4

Dennis Lind Chevrolet Camaro

12

5

Anders Fjordbach Ford Mustang

12

6

Marius Nakken Chevrolet Camaro Gen-5

12

7

Kristian Poulsen Chevrolet Camaro Gen-5

12

8

Kim Rødkjær Sørensen Chevrolet Camaro Gen-5

12

9

Jesper Sørensen Ford Mustang

12

10

Molly Pettit Ford Mustang

12

11

Nicki Petersen Ford Mustang

12

12

Patrick Egsgaard Chevrolet Camaro

12