Jan Magnussen var i front i alle sessioner på nær en, da Auto-G Danish Thundersport kørte premiereløb på FDM Jyllandsringen.

Både Fukamuni Racing og Magnussen har nu et års erfaring med bilen, og det gjorde udslag i løbene. Særligt det sidste, hvor top 8 blev vendt rundt, klappede alt for køreren i den orange/grå Camaro-racer.

– Det gik godt, jeg er sgu glad. Alt gik efter planen, jeg kom godt fra start, og jeg kunne tage nogle stykker i starten, så der var mindre arbejde i løbet. Samlet vil jeg sige, at alle kørte rigtig pænt, der var stor respekt fro hinanden, siger Jan Magnussen til Racemag.

Magnussen kommer med to friske sejre i den svenske Camaro Cups åbningsløb på Mantorp Park samt en stribe succeser fra gæsteløbene i USA.

– Den her bil har vundet de sidste ni løb, den har kørt. Det siger en del om gutterne, der skruer på den, slutter Magnussen.

Næste job for danskeren er Le Mans-test samt DTC’s anden afdeling på Padborg Park om to uger.

Se fotos fra Åbningsløbet her:

[nggallery id=104]