Det er snart 60 år siden, at Uffe Yring-Nielsen kørte sine første omgange på Korsør Karting Bane. Og han kører atter på banen. Nu i en klassisk kart. For sporten kan stadig give ham noget.
”Karting er jo så kontant og det går så hurtigt. Så du skal jo koncentrere dig næsten dobbelt så meget her, som hvis du sidder i en gammel standardbil,” siger han. Og Uffe Yring-Nielsen ved, hvad han taler om. For han kører også race i en historisk Ford Escort 1300 GT fra starten af 70’erne.
”Jeg har ikke kørt race i en moderne bil, men i forhold til min gamle Ford Escort, skal du koncentrere dig meget mere i karting. Jeg forstår udmærket, hvorfor Formel 1-holdene hellere vil have de unge, når de har sluppet gokarten, fremfor nogle, som har kørt noget andet. Fordi karting er så intenst.”
Det er 15 år siden, at medlemmet af Korsør Karting Klub genoptog racet. Og modellen var valgt med hjertet.
”Som knægt havde jeg stået ved hegnet på Roskilde Ring og set Tom Belsø og Aage Buch-Larsen køre rundt i Ford Escorter. Så det var jo bare drømmen at få sådan en,” forklarer han.
Kartingsporten vendte han først tilbage til som mekaniker. For sin svigersøn Steen Elkjær Yring.
”Det startede med, at jeg fik vi nogle billetter i julegave til indendørs karting. Så fik vi samlet et team med bl.a. nogle af de gamle kørere, men det endte med, at Steen var ham, som kørte hurtigst. Så blev han tændt på karting. Og han kører godt.” Steen Elkjær Yring kører i dag også klassisk karting, men begyndte i X30-klassen, og rundt på banerne genså hans svigerfar mange af de ansigter, han tidligere havde set.
”Det var vel 40 år siden, at jeg sidst var på banen i København, så det var ligesom at
blive sat tilbage i tiden. Banen og bygningerne var de samme, og Flemming Fessor Hansen stod stadig ved vægten, ligesom han gjorde, da jeg kørte, da jeg var 17 år. Det var jo fantastisk,” fortæller Uffe Yring-Nielsen.
En af de andre personer fra fortiden, som han mødte, var Allan Husted. Og det var nordjyden, som fik ham tilbage bag rattet af en klassisk kart.
”Han kørte jo på samme tidspunkt, som jeg gjorde, og så begyndte vi at snakke om det showløb, som hvert år bliver kørt i Jesolo i Italien. Jeg havde købt en gammel Birelkart. Den mente Allan skulle laves i stand til arrangementet i Jesolo. Det var næsten 50 år siden, at jeg havde været ude at køre gokart, men altså… Det var så sjovt at køre. Og året efter, så kørte jeg en lidt mere moderne kart. Den er fra 1987, og det er replika af den, Jan Magnussen blev junior-verdensmester i,” fortæller han.
Uffe Yring-Nielsen var en af de hurtige drenge i starten af 70’erne.
”Mit personlige højdepunkt var nok at vinde DM i klasse A International. Fordi jeg i mange, mange år havde kæmpet for at vinde DM-titlen og havde ligget til at vinde den op til flere gange. Sidst blev jeg kaldt den evige toer. Der skete altid noget,” fortæller den nu 73-årige kartingkører. ”Men i 1975 lykkedes det i Rødby at vinde den der DM-titel. Det var absolut det største. Og året efter blev jeg så nordisk mester inde på Københavns Gokart Bane. Det var også stort, selv om det skete, da en konkurrent knækkede en forspindel, men jeg har også prøvet at tabe et nordisk mesterskab på Søndersøbanen, fordi jeg punkterede på sidste omgang. Så gik det lige op.”
Uffe Yring-Nielsen turnerede også Europa rundt i sine unge dage.
”En stor oplevelse først i 70’erne var til Europamesterskabet i Schweiz, hvor torvet i en by var blevet ryddet og der blev lagt en bane ud med halmballer. Det var faktisk en ret stor bane. Og der satte jeg så hurtigste tid,” husker han. ”Dengang var vi danskere ikke gode internationalt. Vi lå midt i feltet, hvor der var store kanoner som Francois Goldstein, der var fire gange verdensmester, og Hans Heyer, og så satte jeg hurtigste tid. Og jeg vandt også første heat, men så blev jeg disket på grund af støj. Men det var altså stort.”
I nogle sæsoner blev der brugt 15-16 weekender med kartingløb i ind- og udland.
”Jeg var i lære som maskinarbejder på min fars maskinfabrik, så det med tiden kunne jeg selv regulere lidt, og så var der selvfølgelig økonomisk support fra min familie,” fortæller han. ”Mine forældre havde ikke været aktive, men de støttede mig hele vejen igennem og var med til alle løb rundt omkring i Europa. Da jeg kørte løb i Paris for tredje gang, sagde min mor, Denne gang nåede jeg at se Eiffeltårnet.”
I midten af 70’erne stoppede han selv i sporten. Han startede sin egen virksomhed, stiftede familie og fik børn.
”Nu var det børnene og deres interesser, som fyldte i fritiden,” fortæller Uffe Yring-Nielsen. ”Datteren gik til ridning og min søn skød med riffel. Det gjaldt om at supportere dem, og jeg ville supportere dem på samme måde, som jeg blev supporteret. Det er det samme jeg siger til mine børn. Husk nu er at supportere jeres børn på samme måde, som I er blevet supporteret. Det er betalingen.
Denne artikel er bragt i Autosport #3/2025. Autosport er Danmarks eneste dedikerede bilsportsmagasin, og du kan modtage det ved at blive medlem af en af klubberne i DASU. Find din klub her.
