Rob Huff vinder første løb i WTCC-finalen i Macau foran en superstartende Gabriele Tarquini og Jordi Gene. Yvan Muller bliver femmer, mens Augusto Farfus bliver otter.
Første løb i WTCC-finalen var præget af meget taktisk kørsel, hvor kørerne kæmpede om at lade sig falde mest tilbage. Et muligt titeldrama udeblev altså, efter Gabriele efter en kanonstart var oppe på tredjepladsen, mens BMW’s Augusto Farfus lå sekser til at begynde med.
Løbet var en trist affære, hvor eneste dramatiske øjeblik var da Andy Priaulx kørte i barrieren på start/mål-langsiden, før starten var gået.
Efter det blev løbet en bizar opvisning i hvem der kunne lade sig falde mest tilbage. Tiago Monteiro var eneste, der kunne følger vinderen Rob Huff. Efter fire omgange er det tydeligt, at Gabriele Tarquini på tredjepladsen trækker et længere tog efter sig med Jordi Gene, Augusto Farfus, Jörg Müller, Alain Menu og Yvan Muller på den polegivende ottendeplads.
Men på sidste omgang slipper først Monteiro taget i Huff og lader sig falde tilbage til Yvan Muller – angiveligt for at have et godt udgangspunkt til andet løb.
Den manøvre udløser en hel lavine af tilbagetrækning, hvor Augusto Farfus også lader sig falde tilbage i en opvisning af, hvordan løb kan køres på en publikumsuvenlig måde.
Med andenpladsen har Gabriele Tarquini 123 point mod Yvan Mullers 117. Augusto Farfus er nu sikker på en tredjeplads i VM med 103 point. I mærkemesterskabet fører SEAT med 10 point til BMW.
– Det var hårdt, men jeg fik en god start, kunne få et lille hul og køre den hjem. Til næste løb håber jeg på alt, Chevroleten er virkelig god på disse bybaner, så teamet har bygget en god bil, siger Rob Huff.
– Jeg fik en virkelig god start og kunne køre til poidiet, lidt bedre end planen. Jeg håber, at finalen bliver anderledes end sidste år, og at jeg kan pushe i andet løb, siger Gabriele Tarquini.
Danske Kristian Poulsen bliver 17., en placering generelt og en femteplads i Independents-klassen efter sin teamchef- og kammerat Franz Engstler.
Hvad synes du om teamordrer i WTCC? Giv din mening efter artiklen.
Resultatet i første løb i WTCC i Macau:
1. Rob Huff, Chevrolet
2. Gabriele Tarquini, SEAT
3. Jordi Gene, SEAT
4. Alain Menu, Chevrolet
5. Yvan Muller, SEAT
6. Tiago Monteiro, SEAT
7. Jörg Müller, BMW
8. Augusto Farfus, BMW
9. Alex Zanardi, BMW
10. Sergio Hernandez, BMW
11. Rickard Rydell, SEAT
12. Nicola Larini, Chevrolet
13. Tom Coronel, SEAT
14. Felix Porteiro, BMW
15. Tom Boardman, SEAT
16. Franz Engstler, BMW
17. Kristian Poulsen, BMW
18. Norbertu Taniguchi, BMW
19. Takayuki Aoki, BMW
20. Henry Ho, BMW
21. Kit Meng Lei, BMW
22. Joseph Rosa Merszei, BMW
Udgået:
Jaap van Lagen, Lada
Lic Ka Liu, BMW
Andre Couto, SEAT
Andy Priaulx, BMW
Foto: fiawtcc.com