Rob Huff ligner en kandidat til succes denne weekend i Macau. Den britiske Chevrolet-kører har i hvert fald været hurtigst i alle sessionerne indtil videre.

Cruze-køreren var dog lidt langsommere i fredagens anden testsession end i første. Flere større uheld i mc-klasserne havde betydet store forsinkelser og formentlig også lidt langsommere bane. Huff var et halvt sekund hurtigere end sin teamkammerat, den nykårede verdensmester Yvan Muller.

Tiago Monteiro, Tom Coronel og Andy Priaulx udgjorde top fem, mens Darryl O’Young igen var bedste privatkører. Hong Kong-køreren sluttede syvendebedst i den aldrende Lacetti.

Kristian Poulsen var som så ofte før igen bedste dansker i fredagens træningssessioner. BMW-privatisten sluttede 12. samlet og toer i klassen for private, mens Michel Nykjær havnede på en 21. plads med en tid, der var væsentligt dårligere end i første session.

Toppen i anden træning til WTCC-finalen i Macau:

1 HUFF Chevrolet Cruze 2:32.751
2 MULLER Chevrolet Cruze 2:33.264
3 MONTEIRO SEAT Leon TDI 2:33.272
4 CORONEL SEAT Leon TDI 2:33.484
5 PRIAULX BMW 320si 2:33.668
6 MENU Chevrolet Cruze 2:33.993
7 O’YOUNG Chevrolet Lacetti 2:34.121
8 FARFUS BMW 320si 2:34.156
9 TARQUINI SEAT Leon TDI 2:34.171
10 COUTO SEAT Leon TDI 2:34.631
12 POULSEN BMW 320si 2:35.248
21 NYKJÆR SEAT Leon TDI 2:38.595

Foto: fiawtcc.com