For anden løbsweekend i træk tog James Thompson finalesejren i DTC. På FDM Jyllandsringen vandt briten søndagens Bilen Juniløbet foran sin teamkammerat Per Poulsen, og dermed kunne Thompson øge mesterskabsføringen.
”Jeg må sige, at det var en hård weekend,” udtalte den dobbelte finalevinder efter løbet ifølge en pressemeddelelse.
”Vi kæmpede lidt i tidtagningen med problemer, og i det første løb i dag ødelagde jeg en del af en krængningsstabilisator og i det andet løb var bilen ikke helt så god. Det var lidt af en rutsjebanetur, men i finalen var bilen fantastisk, og jeg havde en god kamp med Per, som har været rigtig hurtig over hele weekenden.”
Poulsens største motorsportsoplevelse
Netop James Thompsons teamkammerat Per Poulsen, Årup, var dagens store samtaleemne. Han kørte så godt som lige op med sin internationalt berømte teamkammerat, fik karrierens bedste finaleresultat med en andenplads og sluttede som weekendens næstmest scorende DTC-kører.
”Det var største motorsportsoplevelse, jeg nogensinde har haft,” kom det glad fra fynboen.
”De der sidste hundrede meter op mod målstregen var bare fedt. Jeg tror også, at jeg kom til at trykke på knappen og råbe lidt over radioen, så det var virkelig en forløsning. Specielt fordi drengene arbejder nat og dag på at holde bilen kørende, og at kunne give dem andenpladsen i dag er bare toppen.”
Per Poulsen formåede faktisk for første gang i sin karriere at føre et DTC-løb, da han førte de første omgange af finalen, inden han blev passeret af James Thompson.
”Jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med en andenplads, for bilen var ikke til at kunne følge James, så der var overhovedet ikke noget med, at jeg lukkede ham forbi. Han var bare hurtigere end mig,” forklarer Per Poulsen. Han blev dog nødt til at forsvare sin andenplads, da Henrik Lundgaard begyndte at presse på.
”Når jeg kom ind i rytmen, og jeg fik kørt bilen rigtigt under de omstændigheder, som vi kørte under, følte jeg egentlig ikke, at han var så tæt på,” siger Per Poulsen.
”Gennem hele heatet troede jeg faktisk, at det var Thompson, som kørte foran mig, og jeg ville ikke gøre noget, som jeg ikke kunne gøre færdig. Det ville ikke være fair at gå op og gøre noget, for vi har før kørt tæt sammen på Padborg Park uden at gøre noget unfair,” forklarer Henrik Lundgaard.
”Jeg følte, jeg havde et overskud, men så snart vi skulle ud på langsiderne, så trak han fra mig, og der kunne jeg ikke komme op. De gange, hvor jeg forsøgte, gik han kraftigt ind og smækkede, og så tabte vi tid begge to, og til sidst kom Jason (Watt, red.) tættere og tættere på. Til sidst manglede der et sekund, og så besluttede jeg mig for ikke at risikere noget.”
Foto: Thomas Norsted
