Honda har nu for første gang testet deres nye motor, der skal bruges i WTCC i næste sæson. Testen foregik på Vallelunga-banen i Italien.
Honda har gennem sit team Honda Racing Team JAS skrevet kontrakt med Gabriele Tarquini og den tidligere F1-kører Tiago Monteiro for 2013-sæsonen.
– Jeg har udviklet mange racer-motorer for forskellige kategorier, herunder Indy Car. WTCC motoren skal veje mindst 95 kilo, og skal anbringes i motorrummet på en standardbil. Når du har formået at overholde begrænsningerne i de tekniske forskrifter, så er du også nødt til at arbejde på pålideligheden for motoren skal holde hele sæsonen – cirka 6000 kilometer, udtaler Honda’s chefingeniør Daisuke Horiuchi.
Allerede senere i år forventes Honda at bruge deres biler og ikke mindst motorer i WTCC-mesterskabet. Arbejdet med 1.6-liters turbomotor har ind til nu foregået ved skrivebordet og på Hondas/Mugens fabrik. Der var derfor tale om den første test med motoren i praksis på Vallelunga -banen.
– Selvfølgelig er vi stødt på uundgåelige børnesygdomme, men vi kunne sortere dem fra, og motoren fungerede korrekt. Den første dag var mest af alt bare en afprøvning og forberedende test. Dette gjorde det muligt for os at begynde den reelle test af bilen på andendagen. Indtil videre er jeg glad og fuld af tiltro, udtalte den japanske chefingeniør til WTCC.
Efter Chevrolets meddelelse om at træde ud af serien efter denne sæson, er WTCC-organisationen glad for den opbakning Honda viser serien.



