Når der i næste weekend køres sidste afdeling af NEC-mesterskabet i Formel Renault 2,0 på SPA, bliver der kamp om placeringer i mesterskabet. Selvom vinderen af mesterskabet allerede er fundet, er der tæt opgør i rækken.

Bl.a gælder det fjerdepladsen, hvor Marco Sørensen p.t besidder posten med 186 point. Dog har han kun 1 point ned til Kevin Korjus med 185 point og endvidere 3 point ned til sekseren Daniel Aho med 183 point. Så mon ikke der bliver kamp om placeringer?

Selvom Antonio Felix Da Costa sidste weekend tog mesterskabet i NEC, så er der tydelig dansk succes i Formel Renault 2,0 dette år. Kevin Magnussen ligger på en andenplads og hvis Marco holder fjerdepladsen kan Danmark roligt være stolte af de danske unge talenter.

Kevin og Marco har hver vundet et løb i deres rookie-år i Formel Renault.

Stillingen i Formel Renault:

1: Antonio Felix Da Costa   –   307
2: Kevin Magnussen  –   234
3: Adrian Quaife-Hobbs  –   195
4: Marco Sørensen –   186
5: Kevin Korjus  –   185
6: Daniel Aho   –   183
7: Luis Derani  –   167
8: Toomas Heikkinen   –   158
9: Bart Hylkema   –   151
10: Daniel De Jong   –   128

Foto: Peter van Egmond