David Heinemeier-Hansson og hans teamkollega Martin Plowman tog sejren i LMP2-klassen på Mopsort-banen i ALMS-serien. Jan Magnussen opnåede P2 for Corvette Racing. Vinderen af løbet blev Lucas Luhr og Klaus Graf fra Muscle Milk Pickett Racing-teamet, der også tog pole position til løbet.

Da starten gik blev Lucas Luhr overhalet af Dyson-teamets bil, men de havde lavet en tyvstart, og måtte lade sig falde tilbage. Herfra kontrollerede både Lucas Luhr og Klaus Graf resten af løbet og vandt.

Der var dog flere safety car-perioder, og det fik især indflydelse på LMP2 og GT-klassen.

I LMP2-klassen var danske David Heinemeier-Hansson bag rattet, da starten gik. Han forsvarede længe sin førsteplads, men Scott Tucker fra Level 5 Motorsports-teamet kom forbi i løbets tidligere fase. Herefter var der tæt ræs med de to biler imellem – endda med kontakt på en af langsiderne. Heinemeier-Hansson genvandt føringen og den beholdt han til han overlod rattet til hans medkører Martin Plowman. Mod løbets slutning havde en periode med safety-car atter samlet feltet. Og den rutinerede Christophe Bouchut fra Level 5 Motorsport var meget tæt på Martin Plowman, men franskmanden havde overhalet ved at krydse over linjen til pitudgangen. Det blev han retmæssigt straffet for, og derfra kunne Martin Plowman sikkert køre bilen i mål, og inkassere en sejr sammen med Heinemeier-Hansson.

I GT-klassen var Jan Magnussens teamkammerat Aontonio Garcia bag rattet, da starten gik. Han holdt føringen længe, men i forbindelse med en af safety car-perioderne faldt han en del pladser tilbage i forbindelse med et pitstop. Han fik dog kørt bilen op igen, og Jan Magnussen var toer efter kort tid i bilen. Mod løbets slutning kom, der igen safety car på banen, og de tre førende i GT-klassen lå lige efter hinanden. Jörg Bergmeister i Porsche 911 Gt førte foran Magnussen i Corvette og lige bag ham lå Johannes van Overbeek i en Ferrari.

Jan Magnussen forsøgte at få en god linje ind i et sving for at kunne overhale Bergmeister, men det endte med han gav plads til Overbeeks Ferrari, og canadieren kom dermed op på andenpladsen og Corvetten kom over målstregen på tredjepladsen. Efter løbet blev den vindende bil dog diskvalificeret efter et tjek af motoren. Så Jan Magnussen endte på andenpladsen, og havde han holdt Ferrarien fra Extreme Speed Motorsports bag sig, havde sejren været i hus.

Det endte således med en sejr til David Heinemeier-Hansson i LMP2, samt kom på podiet med en tredjeplads i det generelle klassement. Jan Magnussen blev nummer to i GT-klassen, og fik en 11.plads samlet.

Resultatet af ALMS-løbet på Mosport-banen:

Pos KlassePos Klasse Kørere                             Omg                   Gap                     Tid

1     1              P1 (Luhr)/Graf*                            117                                       2:46:02.897

2     2              P1 (Dyson*)/Smith                     117                 10.695            2:46:13.592

3     1              P2 Plowman*/(Heinemeier     117                 35.075            2:46:37.972

4     2              P2 (Tucker)/Bouchut*              117                 54.788            2:46:57.685      

5     3              P1 (Burgess)/Lux*                      115                 2 Laps            2:46:18.875

6     1              PC Junqueira*/(Drissi)             115               12 Laps          2:46:46.496

7     2              PC (Bennett)/Braun*                 114                 3 Laps            2:46:47.526

8     3              PC (Popow)/Dalziel*                  113                 4 Laps            2:46:49.868

9     4              PC (Richard)/Ende*                   112                 5 Laps            2:46:11.061

10   1              GT (Sharp)/van Overbeek*     112                 5 Laps            2:47:17.365

11   2              GT Magnussen*/(Garcia)         112                 5 Laps            2:47:17.838