Buemi startede bagerst, selvom han var kvalificeret bedre. Men under kvalifikationen var der problemer med brændstoffet. Der hang sorte, tunge skyer over banen, da løbet gik i gang.

Hamilton tog starten foran Webber. Alonso tog tredjepladsen under pres fra Vettel, men blev senere overhalet, da han kørte af banen. Button tabte tre pladser og Di Resta  og Heidfeld spandt rundt i starten.

Massa kunne i starten af løbet presse Rosberg i kampen om femtepladsen, mens Alonso også lå tæt på Vettel på tredjepladsen. På omgang otte gik Alonso indenom Vettel for enden af start/mål langsiden.

På omgang 10 kørte Vettel af, og Rosberg kom helt tæt på ham. Omgangen efter satte Heidfeld bilen af i chikanen efter et sammenstød med Buemi, der ikke havde set Heidfeld.

Lidt senere kom Massa forbi Rosberg og kunne jagte Vettel. I front kæmpede Hamilton og Webber intenst og byttede pladser et par gange. Det betød, at Alonso kom helt op bag dem.

På omgang 15 gik Webber  og Rosberg i pit. Vettel, Alonso og Hamilton gik i pit på omgang 17. Efter pitstoppet var top 3 Webber, Hamilton og Alonso. Alle indenfor et sekund. Massa kom ud foran Vettel.

Løbet gik herefter ind i mere rolig fase, uden det store dramatik. På omgang 30 gik Webber i pit for anden gang, igen efter bløde dæk. To gange efter gik Hamilton i pit og kom ud foran Webber. Efter Alonso’s pitstop var top 3 Hamilton, Alonso og Webber.

På omgang 36 måtte Button køre i pit og udgå, på grund af et hydraulisk problem. Endnu en dårlig weekend for den tidligere verdensmester.

Hamilton gik i pit fra fronten af løbet på omgang 51 og fik hårde dæk på. Alonso ventede en omgang for meget før han gik i pit på omgang 53 og kom ud bag Hamilton. Da Webber havde været i pit, var top 3 Hamilton, Alonso og Webber.

Massa og Vettel havde over mange omgange kæmpet om fjerdepladsen, og først på næstsidste omgang gik de to kørere i pit efter hårde dæk. Dermed skulle duellen afgøres i pitten. En kamp Massa tabte.

Dermed vinder Hamilton foran Alonso og Webber. Alonso måtte have et lift ind til pitten af Webber, da han måtte parkere bilen på sejrsrunden, da der ikke var mere benzin tilbage i tanken. Vettel på fjerdepladsen får sæsonens dårligste resultat. Dermed mister Vettel lidt af forspringet i mesterskabet.

Resultat af løbet

Pos Driver Team Laps Time Grid
1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 60 Winner 2
2 Fernando Alonso Ferrari 60 +3.9 secs 4
3 Mark Webber RBR-Renault 60 +9.7 secs 1
4 Sebastian Vettel RBR-Renault 60 +47.9 secs 3
5 Felipe Massa Ferrari 60 +52.2 secs 5
6 Adrian Sutil Force India-Mercedes 60 +86.2 secs 8
7 Nico Rosberg Mercedes 59 +1 Lap 6
8 Michael Schumacher Mercedes 59 +1 Lap 10
9 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 59 +1 Lap 17
10 Vitaly Petrov Renault 59 +1 Lap 9
11 Sergio Perez Sauber-Ferrari 59 +1 Lap 15
12 Jaime Alguersuari STR-Ferrari 59 +1 Lap 16
13 Paul di Resta Force India-Mercedes 59 +1 Lap 12
14 Pastor Maldonado Williams-Cosworth 59 +1 Lap 13
15 Sebastien Buemi STR-Ferrari 59 +1 Lap 24
16 Heikki Kovalainen Lotus-Renault 58 +2 Laps 18
17 Timo Glock Virgin-Cosworth 57 +3 Laps 19
18 Jerome d’Ambrosio Virgin-Cosworth 57 +3 Laps 21
19 Daniel Ricciardo HRT-Cosworth 57 +3 Laps 22
20 Karun Chandhok Lotus-Renault 56 +4 Laps 20
Ret Vitantonio Liuzzi HRT-Cosworth 37 +23 Laps 23
Ret Jenson Button McLaren-Mercedes 35 +25 Laps 7
Ret Rubens Barrichello Williams-Cosworth 16 +44 Laps 14
Ret Nick Heidfeld Renault 9 +51 Laps 11

Top fem i kørermesterskabet

Pos Driver Team Points
1 Sebastian Vettel RBR-Renault 216
2 Mark Webber RBR-Renault 139
3 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 134
4 Fernando Alonso Ferrari 130
5 Jenson Button McLaren-Mercedes 109

Foto: Vodafone Mclaren-Mercedes