Lewis Hamilton kan være på vej til at slutte en noget nær miserabel sæson af på fin vis, efter han fra andenpladsen kunne tage føringen på første omgang og sejre i Abu Dhabi.

Briten har været noget udskældt sæsonen igennem efter en stribe sammenstød og en sæson i skyggen af teamkammerat Jenson Button, men søndag kunne han altså lade sig hylde på podiet sammen med toeren Fernando Alonso og netop Jenson Button.

Det blev dog aldrig en duel mellem polesitter Sebastian Vettel og Hamilton, da Vettel allerede på første omgang måtte udgå med en punktering og muligvis følgeskade på baghjulsophænget.

Hamilton kom dog ikke nemt til sejren, da Fernando Alonso som vanligt var utroligt stærk godt inde i løbet. Frem mod de tos andet pitstop hentede Alonso i Ferrari meget ind på briten, men et sløvt pitstop fra Ferrari og en McLaren Mercedes, der var lidt stærkere på den hårde compound, satte et punktum for den dyst foran.

Alonso tog andenpladsen fra Jenson Button allerede på anden omgang. Herefter fik briten problemer med KERS, og hans løb gik dermed med at forsvare sig mod Mark Webber.

Bag dem forsøgte Mark Webber med en alternativ strategi med tre stop, men end ikke det kunne klemme Red Bull-køreren på podiet. Felipe Massa sluttede femmer foran Nico Rosberg, der på første omgang havde en hård kamp med teamkammerat Schumacher.

Force India-teamet fortsatte en stærk weekend med Adrian Sutil og Paul di Resta i pointene, hvilket hjælper teamet godt i kampen om sjettepladsen blandt konstruktørerne. Her er de nu foran Sauber, der sikrede sig et enkelt point med Kamui Kobayashis 10. plads.

Resultatet af Etihad Airways Abu Dhabi Grand Prix 2011:

Pos Driver Team
1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 55 omgange
2 Fernando Alonso Ferrari +8.4 sek
3 Jenson Button McLaren-Mercedes +25.8 sek
4 Mark Webber RBR-Renault +35.7 sek
5 Felipe Massa Ferrari +50.5 sek
6 Nico Rosberg Mercedes +52.3 sek
7 Michael Schumacher Mercedes +75.9 sek
8 Adrian Sutil Force India-Mercedes +77.1 sek
9 Paul di Resta Force India-Mercedes +1m01 sek
10 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari +1 Omg
11 Sergio Perez Sauber-Ferrari +1 Omg
12 Rubens Barrichello Williams-Cosworth +1 Omg
13 Vitaly Petrov Renault +1 Omg
14 Pastor Maldonado Williams-Cosworth +1 Omg
15 Jaime Alguersuari STR-Ferrari +1 Omg
16 Bruno Senna Renault +1 Omg
17 Heikki Kovalainen Lotus-Renault +1 Omg
18 Jarno Trulli Lotus-Renault +2 Omg
19 Timo Glock Virgin-Cosworth +2 Omg
20 Vitantonio Liuzzi HRT-Cosworth +2 Omg
Ret Daniel Ricciardo HRT-Cosworth +7 Omg
Ret Sebastien Buemi STR-Ferrari +36 Omg
Ret Jerome d’Ambrosio Virgin-Cosworth +37 Omg
Ret Sebastian Vettel RBR-Renault Udgået