Kulden hærger fortsat over Nürburgring fredag eftermiddag, da anden træning forud for det tyske grand prix blev afviklet. Den første del af træningen foregik med enkelte våde pletter på asfalten i Eiffel-bjergene.

 McLaren-Mercedes’ Lewis Hamilton toppede listen, efter størstedelen af feltet havde sat tider på den blødeste af de to compounds. Den regerende mester var tæt forfulgt af de nok hotteste bejlere til at overtage tronen. Sebastian Vettel var toer, mens Jenson Button var treer.

Første trænings overraskelse Giancarlo Fisichella kørte af banen tidligt i sessionen og nåede blot tre omgange, men teamkammerat Adrian Sutil fortsatte med at sætte imponerende tider i Force India-raceren og sluttede sessionens som nummer seks.

Generelt var det en tæt session, hvor top 13 var samlet inden for et sekund, og hele feltet – med undtagelse af Fisichella – samlet inden for 1,8 sekund.

Tiderne fra anden træning:

1 Lewis Hamilton, 1:32.149
2 Sebastian Vettel, 1:32.331
3 Jenson Button, 1:32.369
4 Mark Webber, 1:32.480
5 Jarno Trulli, 1:32.511
6 Adrian Sutil, 1:32.585
7 Rubens Barrichello, 1:32.664
8 Fernando Alonso, 1:32.774
9 Kazuki Nakajima, 1:32.872
10 Nelsinho Piquet, 1:32.992
11 Nick Heidfeld,1:33.012
12 Felipe Massa, 1:33.052
13 Nico Rosberg, 1:33.128
14 Robert Kubica, 1:33.161
15 Timo Glock Toyota, 1:33.172
16 Kimi Räikkönen, 1:33.182
17 Heikki Kovalainen, 1:33.724
18 Sebastien Buemi, 1:33.903
19 Sebastien Bourdais, 1:34.025
20 Giancarlo Fisichella, 1:38.877

 Foto: Clive Mason/Getty Images