Efter flere års forberedelse vil GreenGT H2 snart stå direkte over for dens konkurrenter ved 2012 Le Mans-testdagen 3. juni. Den første højpotente brint-el drevne racer vil ikke deltage i Le Mans 2012, men vil fra august køre i WEC. Der er dog stadig ambitioner om Le Mans, 2013 er målet for deltagelse i verdens største og hårdeste motorløb.

GreenGT blev i juni 2011 udvalgt af ACO som et innovativt projekt. Udvikling og godkendelses-omkostninger har pt. kostet omkring 5 millioner euro. Målet er, som for Lola-Drayson og Formulec at bevise, at nul-udlednings-teknologi har seriøst potentiale inden for sportvognsracing. GreenGT har som en af de få valgt brint.

GreenGT H2 har været i vindtunnel og er klar til Le Mans-testdag 2012

Fra egne erfaringer med tidligere prototyper stod det klart, at lithium/ion-batterier havde størst potentiale for forbedring og brint blev derfor hurtigt den foretrukne løsning. I 2011 blev 100kW brændselsceller udviklet og viste sig funktionsdygtige i både gade- og racerbiler – siden da, er 340kW brændselsceller blevet konstrueret – disse yder 460 hk.

Sideløbende er en ny letvægts dobbelt motor/transmissionslinje, med en ydelse på 400kW eller 540 hk blevet udviklet til denne prototype. Topfarten for GreenGT H2 forventes at være tæt på 300 km/t.

Bilen vejer 1240kg og har 2 stk. 160 liter brint-tanke produceret af kulfiber og aluminium – de kan hver indeholde 4kg (svarende til 25 liter konventionelt brændstof) – nok til 40 minutters køretid. Af sikkerhedsmæssige årsager vil der foretages tank-udskiftninger, fremfor decideret genopfyldning under pitstops.