Weekendens afdeling i Carrera Cup Deutschland var Christina Nielsens første løb på Zandvoort-banen i Holland.

Det første løb bød på store udfordringer både på grund af problemer med koblingen og på grund af det heftige regnvejr efter få omgange. Alligevel formåede hun at komme ind på fjerdepladsen i b-klassen.

– Uheldigvis virkede koblingen ikke 100%. Jeg var virkelig glad for safety car-perioden, det gjorde det muligt for mig at avancere to placeringer. Men desværre blev løbet afbrudt på grund af den heftige regn, udtalte Christina Nielsen om det første løb på banen.

Søndagens løb bød heldigvis ikke på tekniske problemer eller heftig regn for den unge dansker. Vinderen Hoevert Voss kunne hun dog ikke følge med, men han har også en del mere erfaring med Zandvoort banen fra tidligere i sin karriere. Christina Nielsen kom ind på andenpladsen i søndagens løb.

– Jeg har ikke været den hurtigste kører I B-Cup’en i denne weekend, men jeg synes jeg fortjener andenpladsen i det andet løb. dag  Det er et OK resultat, udtalte Christina Nielsen efter søndagens løb.

Nu er der nogle ugers pause førend det går løs på Oschersleben den 15. og 16. september.

– Jeg ser frem til det næste løb på Oschersleben. Det er en bane jeg kinder godt, fordi jeg har kørt der før i min tid i ADAC Formel Masters, udtaler den unge racerkører.

Christina Nielsen ligger nu nummer fire i den samlede stilling i b-klassen. Hun har 151 point, og er ikke langt fra tredjepladsen.