Det var et østrigsk Lotus Jetalliance med selvtilliden i orden, der drog mod Imola med en ILMC-podieplads i bagagen fra Le Mans.
Men teamet med de to Lotus Evora skulle ikke få mulighed for at bygge videre på succcesen, da begge biler udgik med motorproblemer kort inde i løbet.
Mowlem/Rossiter/Hirschi var ude af løbet efter blot ti omgange, mens Lichtner-Hoyer/ Rich/Slingerland fik lidt flere omgange.
– Vi havde et godt løb på Le Mans, hvad angår resultatet, og vi havde også planlagt en del for dette løb. Men desværre svigtede teknikken os. Det er noget, der altid kan ske i et udviklingsprojekt som det, vi kører i øjeblikket. Vi tillod endda tilbageslag af den slags tidligere. Men, når det så sker, så er det altid surt, selvfølgelig, siger teamejer Lucas Lichtner-Hoyer.
– Bilerne returnerer nu til fabrikken i England, hvor alt bliver analyseret grundigt og hvor nye udviklingstrin vil blive indarbejdet. Disse forbedringer skulle så have en positiv effekt på næste ILMC-løb på Silverstone, slutter Lichtner-Hoyer.
Fotos: Nikon/ACO