Efter otte minutter kørte Rosberg galt. Det skete lige efter tunnelen, hvor bilen skred ud til venstre. Bilen ramte barrieren til venstre, og fortsatte med at glide hen over asfalten og igennem chikanen.
Gentagelser viste, at Rosberg var heldig med ikke at ramme barrieren i chikanen frontalt. Bilen blev meget ødelagt, og måske bliver tyskeren ikke klar til kvalifikationen. Samtidig betød uheldet rødt flag.
Alonso blev den første til at gå under 1:15 i denne weekend. Det skete med tiden 1:14:433, en tid der blev sat med lige under et kvarter tilbage.
Med lidt over seks minutter tilbage satte Liuzzi bilen i barrieren lige omkring pit udkørslen. Det betød rødt flag, og bilerne fik kun to minutter mere på banen.
Derfor sluttede Alonso med klart hurtigste tid i træningen. Kun Button kom også under 1:15, men var alligevel over et halvt sekund efter Alonso. Tredje hurtigste tid satte Massa, der altså viser, at Ferrari har farten i denne weekend. Alonso var også hurtigst i anden frie træning og begge Ferrari’er har været med i front i alle træninger.
Det skal blive spændende at se, om Ferrari også har farten, når kvalifikationen køres klokken 14.
Resultat af tredje frie træning
Foto: Ferrari



