Sebastian Vettel satte tiden i fyrstendømmet Monaco i første frie træning torsdag. Det var dog ikke helt plain sailing for den unge tysker, da begge Ferrarier gav dem kamp til stregen om at sætte hurtigste omgang.

Fernando Alonso tager kampen op med Red Bulls Vettel fra første færd

Efter den vanlige meget stille start på sessionen kom der skred i tingene godt midtvejs. Men efter 49 minutter kom det røde flag ud, da en læk betød vand på banen på start/mållangsiden. Da lækket var lukket og vandet vasket væk væltede bilerne igen ud på banen, dog uden Mark Webber.

En af favoritterne til løbssejren – og vinder i 2010 – fik blot sat tre omgange ind, inden han måtte trille i pit ude af stand til at vælge gear.

Med syv minutter igen var en, tidligere mangedobbelt vinder uheldig. Michael Schumacher satte sin MGP-racer af i St. Devote, der op til løbet har fået ny asfalt efter en lastbil brød i brand tidligere på ugen. Schumacher kunne kravle ud af Mercedes-raceren, der dog måtte indkassere nogle tæsk fra rækværket.

Nico Rosberg kunne dog understrege Mercedes GP’s øjeblikkelige form og rolle som outsider i søndagens løb, da han satte tredjebedste tid. McLaren-Mercedes-duoen med Hamilton forrest sluttede femmer og sekser foran Pastor Maldonado, der fortsætter med at sætte Rubens Barrichello på plads i Williams-teamet. Adrian Sutil, Vitaly Petrov og Schumi lukker top 10.

Daniel Ricciardo testede for Toro Rosso i stedet for Jaime Alguersuari og satte 14. bedste tid.

Resultatet af første fri træning til Monacos Grand Prix:

1 Sebastian Vettel RBR-Renault 1:16.619
2 Fernando Alonso Ferrari 1:16.732 0.113
3 Nico Rosberg Mercedes 1:17.139 0.520
4 Felipe Massa Ferrari 1:17.316 0.697
5 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:17.350 0.731
6 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:17.534 0.915
7 Pastor Maldonado Williams-Cosworth 1:18.527 1.908
8 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:18.578 1.959
9 Vitaly Petrov Renault 1:18.733 2.114
10 Michael Schumacher Mercedes 1:18.805 2.186
11 Nick Heidfeld Renault 1:18.928 2.309
12 Sebastien Buemi STR-Ferrari 1:19.234 2.615
13 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:19.395 2.776
14 Daniel Ricciardo STR-Ferrari 1:19.463 2.844
15 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:19.768 3.149
16 Sergio Perez Sauber-Ferrari 1:19.792 3.173
17 Heikki Kovalainen Lotus-Renault 1:20.083 3.464
18 Jarno Trulli Lotus-Renault 1:21.116 4.497
19 Paul di Resta Force India-Mercedes 1:21.548 4.929
20 Jerome d’Ambrosio Virgin-Cosworth 1:21.758 5.139
21 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:21.815 5.196
22 Vitantonio Liuzzi HRT-Cosworth 1:22.840 6.221
23 Narain Karthikeyan HRT-Cosworth 1:23.885 7.266
24 Mark Webber RBR-Renault

Anden træning køres klokken 14.00.

Foto: Scuderia Ferrari