Den danske formel ford sæson nærmer sig med hastige skridt. Og det er ingen hemmelighed for nogen, at finanskrisen har trykket på mange knapper i forberedelserne til de danske motorsportsserier. DTC-serien ser ud til at være skrumpet en del ind, og det samme gælder Formel Ford. Men selvom Formel Ford serien ser indsnævret ud, byder den på nye kørere.

For nylig blev Elliot Winther offentliggjort som en af kørerene til serien i år. Han kunne blive en lovende debutant for klassen. Sidste år kørte Elliot gokart i KF3-klassen i den danske Super Kart Serie, hvor han både vandt Dansk Super Kart og Danmarksmesterskabet i KF3. Han stiller op med CopyTec Racing i en MyGale.

En anden debutant i klassen er Kean Kristensen som sidste år var en af rivalerne til Elliot Winther. De to kørte og kæmpede nemlig i samme klasse og serier, og Kean Kristensen gjorde fantastiske bedrifter i sæsonen.  Han stiller op med Fukamuni Racing i en Aquila. Aquilaen vandt mesterskabet med Kevin Magnussen i 2008 og med Christian Markussen i 2007. Christian Markussen var i øvrigt fast mekaniker for Kean Kristensen i hans gokartsæson 2009.

– I en gokart kan du klodse bremsen i bund, dreje rundt og køre videre. Der er meget mere teknik og kraft i en Formel Ford, her trykker du ikke “bare” speederen i bund i et sving. Jeg glæder mig til sæsonen starter, der er mange nye ting. Jeg tror det bliver spændende, fortæller Kean Kristensen kort før sæsonstart.

Her ses Kean Kristensen med Fukamuni Racing Teamet

17-årige Martin Lumholt Hansen stiller op i Formel Ford klassen for tredje år i træk. Han fortsætter hos Fukamuni Racing, og skal dermed være teamkollega til debutanten Kean Kristensen.

Den tidligere motocrosskører Frank Mortensen på 52 år, stiller endnu engang op i klassen, og skal køre i en Ray for Super Sonic Racing.

Garvede Jesper Egebart stiller desværre ikke op i den danske serie i år, han har valgt at køre med i den britiske serie i samarbejde med sit eget familie team og Brits Academy.

Også den regerende danmarksmester Dennis Lind vil drage mod England….

Mikkel C. Johansen mangler den sidste finanisiering til at kunne lægge endelig hånd på bedrifterne for 2010.

Alt i alt håber vi alle vel at se et solidt felt i den danske Formel Ford serie. Serien er på mange måder et fantastisk springbræt for de unge til at komme videre i deres yderligere drømme.
Formel Ford var bl.a stedet hvor både Jan Magnussen, Jason Watt, Nicki Thiim, Michael Outzen allesammen startede deres karriere.  Johan Jokinen som fornylig blev offentliggjort som kører i Formel 2. Marco Sørensen som er Renault Development Driver og ikke mindst Kevin Magnussen som fornylig skrev under med McLaren teamet, har også allesammen været der.

Copytec Racing:

Elliot Winther – Mygale

Fukamuni Racng:

Martin Lumholt Hansen – Aquila
Kean Kristensen  – Aquila

Super Sonic Motorsport

Frank Mortensen – Ray

Foto: Henrik Lüthcke