Oven på Lewis Hamiltons diskvalifikation fra kvalifikationen lørdag ved Spaniens Grand Prix var der mere at debattere i pit og paddock på Circuit de Catalunya.
Årets tredje Super Cup-løb, hvor danske Nicki Thiim skulle starte sekser, blev aflyst kort før bilerne skulle køre på startgridden.
Ved opvarmningsomgangen havde flere teams konstateret skader på fælgene, og af sikkerhedsgrunde blev løbet helt annulleret.
En svær beslutning så sent – gridgirls havde indtaget startboksene, da beslutningen blev taget.
Fjerde afdeling finder sted i forbindelse med Formel 1 Grand Prixet i Monaco.



