Der er rigtig mange ting undervejs i forhold til Le Mans 2016, og i nogle sammenhænge skulle man tro at vi var tæt på sæsonstarten for FIA World Endurance Championship, men det er vi ikke.
6 timers løbet på Silverstone er det første officielle racerløb i FIA World Endurance Championship 2016. Dette løb køres den 17. April 2016, altså om mere end 4 måneder.
Hvorfor er det interessant at se frem til ét racerløb om 4 måneder, og endnu værre hvorfor interessere sig for Le Mans 2016 allerede nu?
Det simple svar er, sæsonen er i gang. Audi har her helt uforudsigeligt allerede officielt præsenteret deres 2016 bil, som er en videreudvikling af 2015, og den har allerede kørt mange testkilometer på Sebring og det sker væsentligt tidligere end vi tidligere har set det for Audi. Jeg er sikker på at det piner Audi at de ikke blev verdensmestre i 2015, så derfor skal der laves om på det.
Porsche er også alvorligt igang med deres første test med den opdaterede 919 LMP1 racer, og her er der også allerede nu kørt mange testkilometer.
Overenskomsten imellem de to teams er dog at de kun kommer med to biler hver på Le Mans, og generelt hele FIA World Endurance Championship. Hvor imod Toyota for en gang skyls taler om at komme med 3 biler på Le Mans .
Den 3. fabriksbil i LMP1 klassen kommer fra Toyota, som har meldt ud at de kommer med en helt ny LMP1 racer hvor V8 suge motoren er sendt på pension, til fordel for en mere fuel effektiv turbo motor. Vi har endnu ikke hørt/set noget omkring den nye bil , men rygtet fortæller at den nye bil skulle være klar til den første test umiddelbart efter nytår. Lad os håbe på at det rygte taler sandt, så ikke igen i 2016 skal være vidne til en intern fight i VAG koncernens biler.
Hvor blev Nissan LMP1 teamet af? Det er ikke nogen hemmelighed at Nissan har haft mange udfordringer i deres debut sæson, med den meget anderledes LM GT-R. Teamet har være i internt oprør og Darren Cox har forladt projektet, men det har ikke fået Nissan til at stoppe projektet.
Bilen bliver ændret på mange punkter, og de første test er allerede kørt med nye 2016 komponenter. Det er helt essentielt at Nissan får hele pakken til at fungere sammen i 2016, og det betyder at de skal have hybrid delen med, for at have en chance i LMP1 feltet.
Det er lige nu planen at Nissan deltager I den officielle pre-sæson test på Paul Ricard til Marts.
Ud over bilerne sker der også rigtig meget på Lasarthe banen. Området omkring Arnage / Indianapolis svinget har været ramt af en kraftig skovbrand, og det har betydet at mange forkullede træer skulle fjernes, og det vil blive udnyttet til endnu bedre tilskuerforhold i dette område
.
Herudover sker der også nye ting i pitlane, hvor arbejdet omkring opførelsen af flere garager er gået i gang, men arbejdet udføres i etapper. Det betyder at der til 2016 udgave af 24 timers løbet på Le Mans vil være plads til 58 biler og til 2017 løbet vil der være plads til 60 biler.
La Sarthe banen er homologeret til at kunne håndtere 73 biler i ét og samme racerløb.
HUSK at kigge forbi Facebookgruppen for Danske Le Mans fans, hvor vi har en jule quiz, med en meget interessant præmie.



