FIA har nu offentliggjort den foreløbige kalender for WTCC 2011. WTCC-kalenderen 2011 er foreløbig, da flere baner afventer godkendelse.

Måske ikke helt overraskende er løbet i Puebla i Mexico røget ud af kalenderen til fordel for et løb i Buenos Aires, Argentina. Efter aflysningen i 2010 af Mexico-løbet stod det klart, at det ikke ville være at finde på 2011-kalenderen for WTCC.

Overraskende er måske, at skandaleløbene i Marrakech kan gentages næste år. To løb præget af lange safetycarperioder og håbløst rydningspersonel lovede ellers ikke godt for en gentagelse.

En af overraskelserne er måske, at der bliver to løb i Kina, hvoraf det ene traditionen tro er finalen i den tidligere portugisiske koloni Macau.

Andre nyheder er, at den portugisiske bybane Porto igen vil lægge gader til WTCC-løbene, mens den japanske afdeling bytter fra Okayama til Suzuka.

FIA WTCC-kalender 2011:

20/03 Curitiba (BRA)
03/04 Buenos Aires (ARG)*
15/05 Monza (ITA)
05/06 Marrakech (MAR)*
19/06 Brno (CZE)
03/07 Porto (PRT)
17/07 Brands Hatch (GBR)*
31/07 Oschersleben (DEU)
04/09* Valencia (ESP)
23/10 Suzuka (JPN)
05/11 TBA (CHN)*
20/11 Macao (CHN)

* Afventer endelig godkendelse

Foto: