De danske FIA World Endurance Championship-kørere befinder sig denne uge i Japan, hvor sæsonens næstsidste afdeling bliver afviklet. Det er 6 Hours of Fuji, som køres, og løbsweekenden på Fuji Speedway runder løb nr. 100 i FIA WEC, siden serien blev etableret tilbage i 2012.

Blandt danskerne i Hypercar er det forsat Nicklas Nielsen i bil #50 hos Ferrari AF Corse, som er bedst placeret i VM-stillingen for kørere. Nielsen sluttede på en andenplads plads i den seneste afdeling på Circuit of The Americas, og det har medført, at han er kommet tættere på top-tre. På tredjepladsen ligger Porsches bil #6, som danskeren og Ferrari-teamet har fire point op til.

Se de forskellige mesterskabsstillinger i FIA WEC.

Hos Porsches bil #5 er der sket pludselige ændringer for weekendens line-up. Af ukendte årsager stiller danske Christensen denne weekend ikke til start. Danskeren erstattes med Mathieu Jaminet, som kører 6 Hours of Fuji med Julien Andlauer.

Seks danskere kører 6 Hours of Fuji, og vil man se med fra løbsstart, skal man enten holde sig vågen til sent på lørdag eller stå meget tidligt op på søndag, da løbet flages grønt kl. 04:00 på søndag den 28.

FIA WEC kan ses live på TV2 Sport X/TV2 Play, Eurosport og FIA WEC TV.

Danskerne i FIA WEC 6 Hours of Fuji 2025

Hypercar

Marco Sørensen – #009, Aston Martin Thor Team

– Deler bil med Alex Riberas (Spanien)

Kevin Magnussen – #15, BMW M Team WRT

– Deler bil med Dries Vanthoor (Belgien) og Raffaele Marciello (Schweiz) 

Nicklas Nielsen – #50, Ferrari AF Corse

– Deler bil med Antonio Fuoco (Italien) og Miguel Molina

Mikkel Jensen – #93, Peugeot TotalEnergies

– Deler bil med Paul di Resta (Storbritannien) og Jean-Éric Vergne (Frankrig)

Malthe Jakobsen – #94, Peugeot TotalEnergies

– Deler bil med Loic Duval (Frankrig) og Stoffel Vandoorne (Belgien)

LMGT3

Michelle Gatting – #85, Iron Dames

– Deler bil med Célia Martin (Frankrig) og Rahel Frey (Schweiz) 

Se hele deltagerlisten.

Tidsplan for FIA WEC 6 Hours of Fuji 2025 (dansk tid)

Fredag d. 26. september

Free Practice 1: kl. 03:15 – 04:45 (natten til fredag)

Free Practice 2: kl. 07:30 – 09:00

Lørdag d. 27. september

Free Practice 3: kl. 02:50 – 03:50 (natten til lørdag)

Qualifying – LMGT3: kl. 07:20 – 07:32

Hyperpole – LMGT3: kl. 07:40 – 07:50

Qualifying – Hypercar: kl. 08:00 – 08:12

Hyperpole – Hypercar: kl. 08:20 – 08:30

Søndag d. 28. september

6 Hours of Fuji: kl. 04:00 – 10:00

Danskerne i FIA World Endurance Championship er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Foto: Team Peugeot TotalEnergies