Det spektakulære Rallye Azores lader nu op til 2014-udgaven på øen i Atlanterhavet.
Den portugisiske øgruppe lægger grus og fabelagtige scener til femte afdeling af FIA ERC – SATA Rallye Açores – og det bliver endda med live-tv-dækning på flere af prøverne – herunder også den maleriske Cete Cedades-prøve, der gennemkøres to gange og passerer på kanten af vulkankrateret på hovedøen Sao Miguel.
Blandt deltagerne er der fravær fra ERC-etteren Esapekki Lappi, der har fravalgt turen til Azorerne som et af sine nominerede rallies. Dermed står Craig Breen, der var uheldig senest i ERC, over for at kunne lukke hullet på 29 point til den flyvende finne. Men også Breens teamkammerat Kevin Abbring vil revanchere sig efter tekniske uheld i de to seneste afdelinger. Som altid vil de lokale kørere – og kørerne fra fastlandet – formentlig markere sig fremme, og den mangedobbelte mester i Portugal Bruno Magalhães, der er tidligere vinder af rallyet, vender også tilbage. Også lokale Ricardo Moura kan drille fabrikskørerne, især i en ny Ford Fiesta R5. Moura vil forbedre sin podieplacering fra sidste års rally.
SATA Rallye Açores byder kørerne på 17 prøver over 216 km på grus, flere af grusvejene så snævre, at der ikke er plads til fejl. Vejret har tidligere spillet en stor rolle med regn og tåge, men midt i Atlanten kan det ændre sig hurtigt.
Da det er grusrally er der også kvalifikation, som bestemmer startrækkefølgen for de ti nominerede ERC-kørere. Den køres på Remédios-Lagoa-prøven torsdag.
Du kan følge hele rallyet via radio og livetiming – find linket her.
SATA Rallye Açores-preview:
Sådan vises SATA Rallye Açores på Eurosport og på fiaerc.com (alle tider er CET):
Fredag den 16. maj:
12:30hrs-13:00hrs: LIVE på Fiaerc.com (SS5 Feteiras 1, 7.46 km)
13:00hrs-14:00hrs: LIVE på Eurosport (SS6 Sete Cidades 1, 23.90 km)
18:30hrs-19:00hrs: LIVE på Fiaerc.com (SS9 Feteiras 2, 7.46 km)
19:00hrs-20:00hrs: LIVE på Eurosport (SS10 Sete Cidades 2, 23.90 km)
Lørdag den 17. maj:
13:00hrs-14:00hrs: LIVE på EUROSPORT (SS13 Tronqueira 1, 21.30 km)
19:00hrs-20:00hrs: LIVE på EUROSPORT (SS17 Tronqueira 2 (21.30 km)



