Samtlige mesterskabskandidater på banen blev sat ud af spil, inden der var kørt en omgang i søndagens andet løb ved DM-finalen. En kædereaktion blev sat i gang, da Peter Ager lukkede af for Kasper Jensen i front, så de to stødte sammen i andet sving.

Bag dem bremser Jan Magnussen op, rammer Peter Agers BMW, mens Jens Reno Møller og Michel Nykjær rammer sammen. med sig tager de også Henrik Lundgaard, så alle tre titelkandidater udgår med skader på bilerne.

I front ligger Kasper Jensen foran Per Poulsen, Jason Watt, Tom Pedersen og Michael Carlsen. Det er dog hurtigt tydeligt, at Per Poulsen er proppen i flasken, da Jason Watt og Tom Pedersen bagved presser godt på.

På fjerde omgang forsøger Tom Pedersen inden om Jason Watt for enden af langsiden. De to rammer sammen, men fortsætter, og Tom Pedersen går endeligt forbi for enden af langsiden. Watt udgår senere med skader.

To omgange senere er det Per Poulsen, der får besøg af Tom Pedersen, der uhindret går forbi for enden af langsiden. Herefter er næste udfordring for den tilbagevendte kører i Team Telesikring Kasper Jensen. DTC Cup-køreren, der koncentrerer sig om at sikre tredjepladsen i cuppen, yder dog ingen modstand for sønderjyden, der går forbi og sikrer sejren.

tp2– Det var f…. dejligt. Det er godt at være tilbage her, og jeg følte jeg kunne køre endnu hurtigere. Og bilen er blevet så meget bedre siden sidste år, gearkasse, motor og det hele, siger Tom Pedersen til Racemag,

Bag ham har Per Poulsen fundet farten og tager andenpladsen fra Kasper Jensen, der over stregen følges med Michael Carlsen.

Tom Pedersen er dermed reelt eneste professionelle kører, da alle øvrige gennemførende er DTC Cup-kørere eller invitation only-kørere. Casper Elgaard er noteret som gennemførende, men fire omgange efter vinderen.

Resultatet fra første løb ved DM-finalen:

1 Tom Pedersen, BMW 320si E90
2 Per Poulsen, Honda Accord
3 Kasper Jensen, BMW 320i E46
4 Michael Carlsen, Peugeot 407
5 Jens Reno Møller, Seat Leon
6 Hans Hartmann Petersen, Honda Accord
7 John Hansen, Seat Leon Super Copa
8 Jens Ole Mathiesen, BMW E46 M3 3,2
9 Martin Marrill, Seat Leon
10 Kim Morgan Jensen, BMW 320i E46
11 Casper Elgaard, Seat Leon

Udgået:
Michel Nykjær, Chevrolet Nubira
Jan Magnussen, BMW 320si E90
Peter Ager, BMW 320si E90
Henrik Lundgaard, Chevrolet Nubira
Jason Watt, Seat Leon

Foto:  Jeppe Rimmen