Augusto Farfus og BMW gik glip af begge VM-titler i weekendens løb i Macau og valgte i stedet at gå efter en sejr i andet løb.

Efter en kikset start, hvor Farfus røg baglæns fra tredje- til sjettepladsen og Andy Priaulx måtte udgå, arvede brasilianeren fjerdepladsen fra Jörg Müller. Hen mod slutningen af løbet lod begge kørere sig falde tilbage for at sikre sig første række på gridden til andet løb.

Den taktik kostede muligvis konstruktørernes titel, men sikrede Farfus sin sjette sæsonsejr og BMW deres syvende 1-2-sejr i 2009-udgaven af World Touring Car Championship. SEAT vandt mærkernes titel med tre point.

– Det er dejligt at slutte sæsonen med endnu en sejr. Seks sejre er godt – men jeg ville hellere bytte denne med Gabriele Tarquini og VM-titlen. Tydeligvis er vi alle skuffede nu, da vi ikke kunne vende tingene rundt i Macau. Men vi gjorde virkeligt alt vi kunne. Tillykke til SEAT og Gabriele. Og et stort tak til mine BMW-kolleger og alle andre, der støttede mig så godt i kørernes VM i de seneste løb. Det er en skam, at det ikke gik alligevel, siger Augusto Farfus efter Macau-løbene.

Også Farfus’ teamkammerat Jörg Müller var ærgerlig over ikke at have taget titlerne. Tyskeren mener dog, at de fik det ud af løbene, de kunne.

– Det var et godt resultat at slutte sæsonen med, selvom det er en skam, at vi ikke kan tage titlen med hjem til Europa. Men sådan er Macau. Man kan ikke planlægge resultatet af løbene på denne bane, og selvom man har en god strategi, så behøver du noget held. Vi fik det maksimale ud af i dag, men det var ikke nok, siger Müller.

Farfus sluttede på tredjepladsen foran mærkekollega Andy Priaulx. Jörg Müller endte på ?? pladsen i WTCC.

Foto: fiawtcc.com