, for første gang i mange år startede sæsonen ud allerede i februar, da Ikast Motor Klub serverede en lækkerbisken af et vinter rally, med base ved Motorshow – Life on Wheels, her var basen en dejlig opvarmet hal, tæt op af prøven på Herning messecenter, derudover var der to gennemgående prøver, en syd og en vest for Herning, fine hastighedsprøver på 88 kilometer i alt, heraf de 69 kilometer på asfalt hvor overfladen var våd og kold og krydret med ’sort’ is, de resterende kilometer på grus med store udfordringer på prøven Birkmose, ydermere skulle de sidste prøver køres i mørke, 3 prøver som hver skulle forceres tre gange.
JOO, IMK leverede en sæsonstart på Dansk Super Rally som var en sæsonstart værdig, og ja, for tilskuerne var det vinterrally, rigtigt koldt og der vintertøjet skulle findes frem, så fedt.
De rigtige dæk var dagens tema, og nogle mandskaber havde det ’rigtige’ fodtøj på deres rallybil. Derudover var snevejret på Sjælland i dagene op til rally ret så intenst, så der var desværre en del afbud. Der var 18 afbud og dermed 31 biler til start, heraf kom 24 mandskaber i mål.
DAGENS HELTE var de mange officials, som stod derude i op til 11-12 timer, men humøret var højt, og IMK havde både varm suppe og håndvarmere til alle officials, krydret med gode madpakker og ’sukker’ slik til kroppen, TAK officials og IMK – sådan skal det gøres.
DET GENERELLE KLASSEMENT,
P1 : Det blev nok en overraskelse for mange, at Jan Petersen og Mads Dalsager i Skoda Fabia tog den generelle sejr, Jans første generelklassesejr i et DM-rally, men de leverede varen, og farten. Med få fejl i kørslen og konstant højt niveau i kørslen, så viste konstellationen på dagen, at Jan og Mads var de værdige vindere af IMK Vinter Rally, sejrmargenen blev på 8,3 sekund, og på sidste prøve, Powerstagen, der leverede de varen, hurtigste generelt og de ekstra 5 point som vindere der.
P2 : Efter en rigtig træls start på løbet, hvor turbolangen faldt af ved start på SS1, det kostede et minut allerede på denne prøve, men Ib Kragh og Jeannette Kvick i Hyundai I20 N Rally2 genfandt melodien og fightergenet, og især på prøven ved messecentret viste de styrken, de var kun 4,9 sekunder fra førstepladsen inden den sidste prøve, men Ib vurderede at chancen for sejr kontra chancen for at miste den samlede andenplads, derfor tog han ingen risici der.
P3 : Sindssyg flot tredjeplads generelt, og suveræne klassevindere, Lasse Karlshøj og Isabell Kvick Jørgensen storsejrede i deres Peugeot 208 Rally4, knægten viste sit uomtvistelige kørertalent, og dette team havde de rigtige dæk til et vinterrally, forrygende flot indsats og slutproduktet var jo Spot ON!
P4 : Klassevindere og samlet set 4’er generelt, det var en perfekt sæsonstart for Carsten Jensen og Michael Fasterholdt i deres Renault Clio Rally3, i en hård klasse hvor en god sæsonstart kan være guld værd i sidste ende.
P5 : Kim Abildgaard og Tobias Abildgaard tog andenpladsen i klassen efter Carsten og Michael, så også en fin sæsonstart for familieteamet fra Holstebro.
P6 : KLART dagens hurtigste mandskab, målt på prøvesejre og løbstempo, Simon Vallentin og Line Lykke Jensen i Hyundai I20 N Rally2 havde også fundet dæk med meget greb til vejrkonditionerne, og Simon havde farten i kørslen, men da de stemplede 3 minutter for tidligt ind ved en tidskontrol på SS2, så forsvandt muligheden for sejren i et rally med en vinder køretid på under en time.
P7 : EN af dagens store positive overraskelser var Lars Krabbe og Jakob R Pedersens generelle syvendeplads og 3’er i klasse RC3. I en Ford Fiesta Rally3 havde de deres ilddåb med både firehjulstræk og turbo motor, men Lars viste evnerne bag ruskindsrattet, og der var god fart i kørslen, og hurtigste generelt på messecentret sidste gang, den prøvesejr skal nok printes ud og hænge hjemme på kontoret, flot indsats i deres debut løb i den hårde RC3 Klasse.
P8 : Jens Møibæk og Kamilla Birk Nielsen i Volvo 240 tog klassesejren og en flot 8. plads generelt. Der er altid godt humør i dette team, og fuldt koncentrerede og seriøse, også her var bidet i orden mht. dækvalg, en flot sæson med gode point, og der er jo god lyd i den svensker motor.
P9 : SIKKER SEJR til Oliver Sørensen og Claus Amstrup i deres RC5 Renault Clio, også her en ung knægt med et stort talent. Og den rette indstilling, fart, stabilitet og ordentlig forberedelse er tre vigtige i et rallyteam, og det besidder Oliver og teamet til fulde.
P10 : JAMEN, Frank Nielsen har jo kørt i den bil siden 2008, og sammen med Per Brodersen og Michelin Monte Carlo dæk, så viste de i den hurtige Citroën C2R2 MAX, at rutine i rallykabinen også giver fart i kørslen, Frank har altid været hurtig bag et rat, og de fungerer godt sammen som mandskab og hele teamet er meget homogent, men gad godt se Frank i en nyere og hurtigere bil.
P11 : Et meget glad og lettet mandskab, Jacob Egholm havde egentligt meldt afbud, grundet snevejret på Sjælland, men sammen med codriver Rikke Pilgaard Petersen mødte de op i deres nye rallyvåben, en Peugeot Rally4. De nåede ikke frem til notekørslen fredag, men fik lov at møde op lørdag morgen, de lånte noter af Line Lykke, og første gang på SS1 var altså første gang både i bilen og på prøven. Svære betingelser i en ny bil, dækvalg var heller ikke optimalt, men de kom, kørte og fik en andenplads i klassen. Det blev til værdifuld køretræning i den nye bil, og var glade, lettede og meget trætte ved mål rampen.
Ny konstellation gav en andenplads klassen samt 12’er generelt, trods Jacob Pallesen og Kasper Pinholt i Renault Clio Rally5 ikke havde ’dæk bidet’ fra løbets start, så fandt de en rytme og farten til gode DM-point, og de unge knægte fungerer godt sammen, samspillet mellem fører og codriver giver også sekunder gennem et langt rally.
LYD i kulden, Søren Bøgeskovs Volvo 850 med fem friske cylindre og en fed dogbox gav kropsvarme til de kolde tilskuere, sammen med Jens Fisker tog Søren klassesejren, helhedsindtrykket i det generelle klassement blev ødelagt af en punktering på den sidste prøve.
Nye konstellationer i bilerne, nye biler til nogle, som sagt, det var et rigtigt godt rally som IMK havde skruet sammen, synd at der ikke var flere biler til start, det havde løbet så sandelig fortjent, så bare copy pace til næste år IMK, det ligger lige til højrebenet.
Resultater : https://www.rally-results.dk/rally/30/rally/results
/Allan POST




































